Nyt pres på Bødskov i agentsagen

Det lykkedes ikke justitsministeren at lukke sagen om den tidligere PET-agent Morten Storm.

Artiklens øverste billede
Justitsminister Morten Bødskov (S).

Det lykkedes ikke justitsminister Morten Bødskov (S) at lukke sagen om den tidligere PET-agent Morten Storm på et samråd i sidste uge. Ministeren, der er øverste chef for PET, skal svare på nye spørgsmål i sagen, hvor PET beskyldes for medvirken til forsøg på drab.

Morten Bødskov afviste på et samråd i Folketetingets retsudvalg i torsdags at kommentere direkte eller indirekte på Morgenavisen Jyllands-Postens afsløringer af, at PET samarbejdede med CIA om at spore Al Qaida-terroristen Anwar al-Awlaki. Ifølge den tidligere PET-agent Morten Storm vidste PET og CIA, at formålet med sporingen var at dræbe terroristen, der mistede livet ved et amerikansk droneangreb den 30. september i fjor i Yemen.

Justitsministeren sagde, at det ikke er PET's opgave at bidrage med oplysninger med det formål at dræbe en person, men han ville ikke garantere, at PET havde overholdt reglerne i forbindelse med samarbejdet med CIA om at spore al-Awlaki, og han ville heller ikke garantere, at PET ikke havde givet CIA oplysninger, der gjorde det muligt at lokalisere terroristen, så han kunne dræbes.

Henviser til PET-udtalelse

Som oplyst i Jyllands-Posten den 7. oktober betragtede amerikanerne al-Awlaki som et lovligt militært mål i en væbnet konflikt mod Al Qaida, og derfor mener amerikanerne, at det var lovligt at dræbe ham. Med henvisning til oplysningerne i artiklen spørger Folketingets retsudvalg nu justitsministeren, om han deler denne opfattelse af al-Awlaki.

I samrådet ville Morten Bødskov ikke svare på, om PET anså al-Awlaki for at være en civil person eller en militær person i en væbnet konflikt. PET har ligeledes konsekvent nægtet at besvare spørgsmålet. Morten Bødskov henviste blot til, at PET har skrevet i en udtalelse, at PET ikke deltog i den militæraktion, som førte til drabet af al-Awlaki. Morten Storm har imidlertid ikke påstået, at PET deltog i angrebet. Han har forklaret,at PET hjalp CIA med at spore al-Awlaki, og at PET var klar over, at formålet var at dræbe ham, når han var lokaliseret.

Enhedslistens Pernille Skipper har nu stillet Morten Bødskov et skriftligt spørgsmål om, hvorvidt han vil oplyse, om personer, der er ledende medlemmer af Al Qaida, er at betragte som civile personer eller militære mål, når de befinder sig uden for krigszonen i Afghanistan. Anwar al-Awlaki opholdt sig i Yemen.

Stribe af skriftlige spørgsmål

Pernille Skipper står desuden bag en stribe andre skriftlige spørgsmål til justitsministeren. Da hun ikke kunne få svar i relation til den konkrte sag, forsøger hun at spørge mere generelt. Hun spørger bl.a., om Morten Bødskov kan garantere, at 

PET ikke har leveret oplysninger eller bistand til operationer, der har haft til formål at dræbe nogen, og om han kan garantere, at PET ikke har leveret oplysninger eller på anden måde ydet bistand i forbindelse med væbnede konflikter?

Og så forsøger hun sig med et spørgsmål, som ministeren nægtede at svare på i samrådet: Kan ministeren garantere, at PET ikke har brudt reglerne for PETs arbejde i forbindelse med sagen om Anwar Al-Awlaki?

Desuden forsøger Pernille Skipper at få Morten Bødskov til at oplyse om antallet af tilfælde de seneste fem år, hvor PET har underrettet minsiteren om, at der i forbindelse med PET's arbejde er sket brud på reglerne.

Underlagt domstolskontrol

Hun følger samtidig op på en udtalelse fra Morten Bødskov i samrådet om, at der er domstolskontrol med PET's brug af agenter. I samrådet sagde han bl.a.:

"Til de af jer, der er bekymret for kontrollen med PET's brug af agenter, kan jeg oplyse, at Højesteret i Vollsmosesagen afgjorde, at PET lovligt havde brugt en civil som agent. PET's brug af agenter er altså underlagt domstolskontrol, og domstolen vil kontrollere, om PET's brug af agenter sker under dansk rets almindelige principper."

Af en ekspertbetænkning fra det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg, der kommer til at danne fundamentet for en ny lov om PET og et nyt PET-tilsyn, fremgår det, at PET kan anvende agenter uden forudgående dommerkendelse, og efter samrådet blev Morten Bødskov spurgt, om han ville fastholde, at PET's brug af agenter er underlagt domstolskontrol. Til det sagde han:

"Højesteretsdommen viser jo, at der er taget stilling til det ved en domstol. Det er det centrale."

Uden for den almindelige retspleje

Men du generaliserede. Du sagde på samrådet, at der var domstolskontrol med PET's brug af agenter helt generelt. Mener du det?

"Højesteret har taget stilling til den konkrete sag og helt specifikt taget stilling til agentspørgsmålet. Derfor er det da helt rigtigt, at der er domstolskontrol i disse sager."

Men det er jo ikke rigtigt, at der generelt er domstolskontrol med PET's brug af agenter, som du lige har henvist til i forbindelse med betænkningen?

"Det er jo rigtigt, at når det handler om, at når domstolene skal kontrollere efterretningstjenestens brug af agenter, så ligger det uden for den almindelige retspleje, det er rigtigt. Men det faktum, at Højesteret har taget stilling i den konkrete sag til, at man har overholdt reglerne, så er det ensbetydende med, at domstolene har taget stilling til PET's brug af agenter," sagde Morten Bødskov.

Ønsker klart svar

Nu vil Pernille Skipper have et klart svar på skrift fra justitsministeren som kan afgøre, om han gav udvalget korrekte oplysninger, da han med henvisning til Højesterets afgørelse i Vollsmose-sagen sagde, at PET's brug af agenter "altså (er) underlagt domstolskontrol". Hun spørger: Kan ministeren oplyse, om denne domstolskontrol, som han altså omtalte i samrådet, gælder generelt, eller om PETs agenter ikke netop er undtaget fra retsplejelovens almindelige regler om brugen af civile agenter? 

"I det omfang domstolskontrollen gælder generelt, bedes ministeren redegøre for, hvorvidt brugen af civile PET agenter i forbindelse med sagen om Anwar al-Awlaki kan undersøges ved domstolene," lyder spørgsmålet fra Pernille Skipper.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.