Politik

»Ingen tvivl - Sohn modtog pengene«

Historikere: Ole Sohns (SF) forklaring om sit ukendskab til guldet fra Moskva er utroværdig.

Forskningsbibliotekar Morten Thing, Roskilde Universitet, tror på Ole Sohns forklaring. Han har en teori om, at Ole Sohn er et uskyldigt offer for en sammensværgelse. Foto: Mik Esksestad

Ole Sohns (SF) forklaring om sit ukendskab til guldet fra Moskva er utroværdig, mener flere historikere efter oplysningerne fra Vladimir Versjinin, der i dag i Jyllands-Posten fortæller, at det var ham, som indføjede Ole Sohns navn i de håndskrevne protokoller, hvor han som DKP-formand står som modtager af sammenlagt mere end seks mio. kr. i kontanter i årene 1987-90.

Jyllands-Posten har vist en fotokopi af en af siderne fra protokollerne til Mark Kramer, der er en af verdens førende koldkrigshistorikere med base på Harvard Univertisy i Cambridge, USA. Han har herefter undersøgt, om Versjinin er den, han giver sig ud for at være, om han har haft den rolle, han beskriver, ligesom han har undersøgt dokumentets ægthed. Hans konklusion er, at alt peger på, at Versjinins forklaring er rigtig, og han er næsten 100 pct. sikker på, at dokumentet er ægte.

Hans eneste forbehold skyldes, at der er tale om en meget alvorlig anklage mod Ole Sohn.

Svært at fæste lid

»Hvis det er ægte, så viser det klart, at Sohn på vegne af partiet modtog den finansielle støtte fra Solidaritetsfonden. Det vil sige, at Sohn her ikke kan sno sig. Tilstedeværelsen af hans navn på dokumentet efterlader ingen tvivl om, at det var ham, der modtog pengene,« siger Mark Kramer, der er direktør for Cold War Studies Program ved Harvard University i Cambridge, USA, og forfatter til adskillige bøger om Sovjetunionen under Den Kolde Krig.

Historikerne Kurt Jacobsen fra Copenhagen Business School og Sven Holtsmark, der er direktør på Institut for Forsvarsstudier ved Forsvarets Højskole i Oslo, har ligeledes meget svært ved at fæste lid til Ole Sohns forklaring med den efterhånden store mængde oplysninger, der peger i den stik modsatte retning.

Men forskningsbibliotekar Morten Thing, Roskilde Universitet, tror på Ole Sohns forklaring. Han har en teori om, at Ole Sohn er et uskyldigt offer for en sammensværgelse mellem sine modstandere i DKP-ledelsen og KGB’s chef i København. Han tror, at de rottede sig sammen og modtog pengene fra Moskva og underskrev i Ole Sohns navn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Om temaet

Holdet bag serien:

Flemming Rose og Morten Pihl. Skriv til os på: jpgraver@jp.dk


Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) fik massiv økonomisk støtte fra den sovjetiske supermagt under Den Kolde Krig.

Jyllands-Posten undersøger pengestrømmene til DKP, mens tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) var DKP-formand 1987-91 og hans forklaring om, at han aldrig modtog kontante beløb fra Moskva eller havde kendskab til, at andre i DKP gjorde det.

En stribe kilder er imidlertid stået frem i Jyllands-Posten med nye oplysninger, der sår tvivl om Ole Sohns forklaring.

Annonce
Moskvaguldet i billeder
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her