Lykketoft angriber regeringens politik
Det er ikke nødvendigt at tvinge danskerne til øget arbejdstid, mener den tidligere S-formand.
Tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) erklærer sig uenig i helt centrale elementer i regeringens politik; nemlig målet om at tvinge danskerne til at arbejde mere.
»Det meste af det vil komme af sig selv, hvis vi ellers kunne finde ud af at give folk nogle jobmuligheder,« sagde Mogens Lykketoft ved et offentlig møde arrangeret af centrum-venstre tænketanken Cevea onsdag aften i København.
Kritik af ide
Her henviste han til, at danskerne arbejdede mere i 2007 og 2008, fordi efterspørgslen var der. Dermed var hele partiprojektet om at øge arbejdstiden med 12 minutter også fejlagtigt, lød det fra Lykketoft på mødet, som Morgenavisen Jyllands-Posten deltog i.
Dele af det socialdemokratiske bagland og fagbevægelsen har de seneste måneder kritiseret ideen om at øge arbejdstiden, når der er 160.000 ledige.
Mogens Lykketoft mener, at finansminister Bjarne Corydon (S) burde have taget et fagligt opgør med sine embedsmænd.
»Finansministerens største indledende fejltagelse, og det har jeg også sagt til ham selv, det var, at han købte Finansministeriets regnemetoder, da han ankom. Det var der ingen som helst grund til. Det bygger på økonomiske teorier, som strider imod enhver erfaring på dansk jord,« uddybede Lykketoft, der også satte et stort spørgsmålstegn ved hovedargumentet i regeringens nyligt fremlagte skattereform om, at lavere skat vil få danskerne til at arbejde mere:
»Det er i hvert fald ikke bevist på skandinavisk grund, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet.«
Støtte til opsang
Ceveas direktør, Kristian Weise, støtter opsangen.
»Jeg ved ikke, hvad Corydon gør og ikke gør i det daglige, men der i hvert fald ikke sket ændringer i ministeriets dogmer, selv om der er en ny regering,« siger han.
Finansminister Bjarne Corydon understreger, at regeringen forfølger den samme tostrengede strategi med både at øge udbuddet af arbejdskraft gennem reformer og forsøge at skabe nye job, som Lykketoft bedrev som finansminister i 1990'erne med reformer af bl.a. dagpenge og efterløn.
Han afviser kritikken af, at han burde have taget et fagligt opgør med sine embedsmænd.
»Jeg kender ikke nogen i Finansministeriet, der har erindring om, at man dengang ved politisk diktat ændrede regnemetoder,« siger finansministeren.
HER ER DOKUMENTATIONEN: