S slår tilbage på løftebrudsangreb

S-ordfører tror, at danskerne er trætte af at høre om løftebrud. Alligevel anklager han nu Venstre for at have foretaget 27 kovendinger.

Artiklens øverste billede
Jens Joel (S).

Venstres folketingsmedlemmer gik i sine grundlovstaler hårdt til regeringen med en stribe anklager om løftebrud. Især tidl. finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var efter Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF).

”De mennesker, der stod bag det politiske fupnummer, bestrider nu de højeste poster i vores samfund. Jeg siger det ikke, fordi jeg er en dårlig taber. Det er sundt for demokratiet, at der fra tid til anden bliver luftet ud i regeringskontorerne, men det bør ske på en redelig måde. Fup og gamle aviser gavner ikke vores folkestyre,” sagde han i sin grundlovstale.

Udfaldet har fået Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel, til at sammensætte en liste med hele 27 punkter, hvor han mener, at Venstre er vendt på en tallerken.

Hvad mener Venstre?

Et eksempel fra 27-punkts listen er, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen før valget afviste yderligere skattelettelser. Nu vil han have ”friske reformmilliarder på bordet” i de verserende forhandlinger om en skattereform. Et andet eksempel er Venstres grundprincip om ikke at gøre det dyrere at være dansker. Alligevel gik partiet med i en energiaftale, som skabte en ekstraregning på ca. 1.300 kr. for en gennemsnitlig husstand.

”Prøv at høre her,” siger manden bag listen, EU-ordfører Jens Joel (S), og taler direkte til Venstre:

”I bruger jeres grundlovstaler på at snakke om løftebrud. Det er ikke stort anderledes end det, I selv render rundt og laver.”

Han fortsætter:

”Jeg tror, folk er trætte af at høre om løftebrud, men problematikken er: Kan vi regne med, hvad folk mener? Der kan vi ikke finde ud af, hvad Venstre mener.”

Du tror, at folk er trætte af at høre om løftebrud. Hvorfor indsamler I så selv 27 punkter om det?

”Jeg reagerer på, at det er et tema i deres grundlovstaler. Det falder mig for brystet, og så siger jeg: Skulle Venstre nu ikke se at komme tilbage til bordet, og så kunne de starte med at forklare, om der er 13 mia. kr., 8 mia. kr., eller om der overhovedet er nogen penge til skattelettelser. Det kan de ikke finde ud af.”

Begår I ikke præcis den samme helligbrøde, som I anklager Venstre for?

”Altså at vi snakker om deres løftebrud?”

Ja.

”Det snakkede vores folk så ikke om i grundlovstalerne.”

Men det gør I så nu?

”Jeg reagerer på deres grundlovstale. Jeg italesætter det ikke som et tema, og i øvrigt er jeg også ligeglad med, om Venstre ændrer holdning. Jeg vil bare vide, hvad de mener nu, og det kan vi ikke. Vi kan ikke få at vide, om der er råd eller ej til skattelettelser. Det eneste, de har lagt op, er en YouTube-plan, hvor de bruger pengene to gange.”

Venstre taler om løftebrud i deres grundlovstaler. Nu kommer I med en liste om løftebrud. Hvad synes du, det siger om samarbejdet mellem regeringen og Venstre?

”Jeg synes, vi skal sætte os ned omkring bordet og blive enige om, hvad der skal foregå i stedet for at rende rundt og snakke om de her ting. Prøv at lægge mærke til, hvad fremtrædende socialdemokrater har været ude og tale om i grundlovstalerne. Det har ikke været det her. Jeg reagerer sådan set bare ved at sige, at Venstre skal komme ud af hængekøjen og sige, hvad de mener i stedet for at rende rundt og snakke om, hvad de mener, vi har begået af løftebrud. De skulle hellere tage noget ansvar.”

Falsk kampagne

Claus Hjort Frederiksen affejer kritikken.

”Det er udenomssnak og et skalkeskjul, som de bruger til at dække over deres egne løftebrud,” siger han og fastholder kritikken af S-SF´s løftebrud:

”Da de udstedte alle deres løfter, vidste de, at der var finanskrise. De kendte situationen i Sydeuropa, og de vidste, at vi havde et underskud på 100 mia. kr. på. Alligevel lovede de en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. De lovede en hel masse ting, men det var alt sammen en falsk kampagne.”

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.