En slidstærk gammel knark

Grundloven fylder 163 år i dag, og alderen begynder at tynge, lyder flere fødselsdagshilsner. Regeringen har lovet at forynge grundloven med en diskussion og en kommission.

Artiklens øverste billede

Selv om Konditorlauget bruger grundlovsdag i dag til at lancere den danske nationalkage - jordbærkagen - skal der mange plader bagværk til at rumme den modne fødselars 163 lys.

Fra flere sider bliver grundloven fra 1849 da også anmeldt som temmelig grå i toppen, og regeringen har tilsyneladende samme vurdering med løftet om en fornyet diskussion - og kommission - om grundloven.

Foryngelse er velkommen

Den foryngelse er velkommen, fastslår tidligere minister og folketingsmedlem Niels Helveg Petersen (R), som altid har interesseret sig for Danmarks Riges Grundlov.

»Den er en slidstærk herre, bygget af politisk egetømmer, og den viser sin styrke ved at have været ramme om store samfundsforandringer - vandringen fra land til by, fra industrisamfund til informationssamfund osv.,« siger han, der dog mener, at den gamle, slidstærke knark trænger til en ansigtsløftning.

»Det knirker i det gamle liv,« siger Helveg Petersen, der gerne vil have opdateret grundloven, så den rent faktisk er i overensstemmelse med virkeligheden.

»Man kan ikke læse i grundloven, hvad det danske folkestyre faktisk er, og det er et problem. Når de unge får tilsendt en grundlov, skal de have en oversættelse med, og det er jo sigende,« siger han.

For grundlovsordfører John Dyrby Paulsen (S) er den 163-årige fødselar en kvinde. En køn og klog kvinde af modent tilsnit.

Ingen færdige svar

»Jeg ved ikke, om hun kan blive kønnere, men klogere kan hun nok blive,« siger John Dyrby Paulsen med henvisning til regeringens planer om en grundlovskommission.

»Vi har ikke færdige svar, men vil rejse spørgsmålene. Vi vil gerne have afsøgt behovet for en sproglig modernisering, og vi vil gerne se på, om ikke den parlamentariske praksis i højere grad skal afspejles i grundloven. Måske skal kongehusets reelle position skrives ind, og jeg kan også se en idé i, at Danmarks større internationale engagement får en plads,« siger John Dyrby Paulsen.

"Den er en slidstærk herre, bygget af politisk egetømmer." Niels Helveg Petersen (R)



I Den Republikanske Grundlovsbevægelse vil Arvid Aagaard fra bestyrelsen ikke tage stilling til grundlovens køn. Kun til alderen.

»Den er blevet alt for gammel, så indholdet ikke længere kendetegner det samfund, vi lever i,« siger Arvid Aagaard, der gerne ser de 89 paragraffer forynget, så f.eks. kongehuset skrives ud og folkekirken skillles fra staten.

»Men faktisk er vi i grundlovsbevægelsen mere optaget af processen med at ændre grundloven end selve slutresultatet. Det afgørende er, at danskerne igen tager ejerskab til grundloven og dermed genopretter den demokratiske fortælling om os i stedet for myten om, at kongehuset bliver synonymt med vores grundlæggende værdier,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.