Baglandet presser Løkke

Borgmestre og medlemmer af Venstres hovedbestyrelser presser på for at få partitoppen til forhandlingsbordet.

Artiklens øverste billede

Mundvigene vendte nedad på Venstre-formand, Lars Løkke Rasmussen, da han i går eftermiddag kom ud fra sit første møde med regeringen om den kommende skattereform.

»Regeringen tager penge op af danskernes ene lomme for at putte dem over i den anden. Det har intet perspektiv, og derfor har vi meget klart sagt til regeringen, at det deltager vi ikke i. Skal det have perspektiv, og skal Venstre deltage i en reform, så skal der friske reformmilliarder på bordet,« sagde den tidligere statsminister og fastslog, at Venstre først sætter sine ben i forhandlingslokalet igen, når partiet har fået svar på, om milliardgevinster fra regeringens 2020-plan kan bruges på skattelettelser frem for velfærd.

Men står det til kræfter i Venstres bagland, så skal partitoppen se at komme tilbage til forhandlingsbordet.


Skal bidrage aktivt og positivt

»Vi skal være et ansvarligt parti og holde ved. Jeg er med på, at man selvfølgelig har sin position, men hvis regeringen er villig til at flytte sig, så skal vi selvfølgelig også være det,« siger Anders G. Christensen, medlem af Venstres hovedbestyrelse. Han fortsætter:

»Jeg mener ikke, at vi skal gøre som S og SF før valget. Så snart de havde været til de første forhandlinger, konkluderede man, at her kunne man ikke få opfyldt samtlige af sine krav, og så kunne man lige så godt forlade forhandlingen. De førte en visnepolitik. Vi skal bidrage aktivt og positivt.«

Hernings borgmester, Lars Krarup (V), fastslår, at Venstre skal afvise regeringens planer om at forringe boligejeres rentefradrag.

»Men når det er sagt, så håber jeg meget, at Venstre vil gå efter at komme med, så vi kan få en bred aftale om en skattereform,« siger han.

Håber på bred aftale

Kolding-borgmester Jørn Petersen (V) mener, at rød og blå side af Folketinget bør forenes om en mere ambitiøs reform end den, regeringen har lagt op til.

»Jeg håber virkelig, at Venstre påtager sig ansvaret og sætter sig til bordet for alvor,« siger han.

Borgmester i Esbjerg, Johnny Søttrup (V), er enig.

»Venstre skal gå seriøst ind i forhandlingerne og trække det i en bedre retning. Det er kun Venstre, der kan gøre det rigtig godt. Det overordnede mål om at hæve arbejdsudbuddet er vi enige i. Jeg ser så bare hellere, at det sker ved, at topskatteprocenten bliver sat ned. Det skal Venstre arbejde for,« siger han.

En bred aftale forventer også Jakob Engel-Schmidt, tidl. formand for Venstres Ungdom, som nu har sæde i partiets hovedbestyrelse.

»Regeringen har åbnet for at lave en historisk reform. Jeg mener så, at topskatteprocenten skal sættes ned, og boligejerne skal ikke betale. Det skal Venstre sætte sig til bordet og kæmpe for,« siger han.


Is i maven

Fra Bruxelles forsøger Jens Rohde, formand for Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, at tage luften ud af presset fra baglandet. Han mener tværtimod, at Lars Løkke Rasmussen skal holde afstand til regeringen:

»Jeg synes, Venstre skal prøve regeringen af og se, om den virkelig er interesseret i en skattereform med det borgerlige Danmark, som indeholder reelle skattelettelser. Mange vil forsøge at presse Venstre til at indgå forlig. Men der skal Venstre skal have is i maven.«

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.