Bredside fra Enhedslisten til S

Enhedslisten mener, at Socialdemokraternes angreb på FOA-boss er "fuldstændig grotesk".

Artiklens øverste billede
Per Clausen (EL) er fortørnet over, at Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten langer hårdt ud efter FOA-formanden. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Det er ikke i orden, at Socialdemokraterne skælder ud på FOA-formand Dennis Kristensen for at få ham til at makke ret og indvillige i at afskaffe to helligdage. Sådan lyder det fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

"Det er fuldstændig grotesk, at man nu fra Socialdemokraternes side kaster sig over en fagforeningsleder, fordi han tillader sig at gøre opmærksom på, at det er meget svært for hans medlemmer at forstå, at man snakker om at afskaffe to helligdage, når de oplever, at de bliver fyret på grund af nedskæringer i kommunerne, at de bliver sat ned i tid og går på tvungen deltid, fordi kommunerne mangler penge. Det er klart, at folk i den situation synes, at det er fuldstændig absurd at sige, at de skal give afkald på helligdage," siger Per Clausen.

Hård kritik fra S-ordfører

Han er oprigtigt fortørnet over, at Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten langer hårdt ud efter FOA-formanden og siger, at sosu-hjælperne, portørerne og dagplejemødrene kun har deres fagforeningsformand at takke for det, hvis regeringens trepartsforhandlinger falder til jorden med et brag, og der ikke bliver fundet penge til en vækst i det offentlige forbrug i årene fremover.

"Hans medlemmer er afhængige af fælles løsninger, og det burde han tage bestik af i stedet for at handle i modstrid med deres interesser. Det er hinsides alt, hvad der minder om økonomisk ansvarlighed, hvis han arbejder mod løsningen af det problem, at der bliver færre til at betale løn til dem, der passer de gamle," lød det fra Magnus Heunicke.

EL: "Helt fantastisk"

Men sådan hænger verden ikke sammen, mener Per Clausen.

"At hævde, at det skulle være udtryk for en eller anden form for økonomisk uansvarlighed, at man insisterer på, at problemet her og nu er at skabe flere arbejdspladser og ikke at øge antallet af arbejdsløse, det synes jeg er helt fantastisk," siger han.

Regeringen og en snæver kreds af forbundsformænd i toppen af LO forhandler netop nu om, hvordan de kan strikke en aftale sammen, som fjerner to helligdage og bidrager med fire mia. kr. til statskassen. Men møderne foregår i det skjulte, og f.eks. Dennis Kristensen og FOA er ikke inviteret, selv om FOA er landets tredjestørste fagforening.

Husk hvem der hjalp

Den strategi advarer Per Clausen Socialdemokraterne imod.

"Man må stille sig selv det spørgsmål, om Socialdemokraterne har den opfattelse, at når man forhandler med fagbevægelsen, så forhandler man kun med sine egne venner og ikke med de folk i fagbevægelsen, der tillader sig at være en lille smule kritiske overfor Socialdemokraterne og insisterer på, at de varetager medlemmernes interesser før socialdemokratiske interesser. Dem holder man så uden for forhandlingerne og skælder ud på dem. Det er ret dumt," siger han.

Og så bør Socialdemokraterne huske på, hvem der hjalp regeringen til magten, mener Per Clausen:

"Man skal heller ikke se bort fra, at den indsats, som rigtig mange fagforeninger aktivt ydede i forbindelse med valgkampen, nok spillede en ret stor rolle for, at vi fik en ny regering, og nu kan de bare opleve at de får en spand kold vand i hovedet og får at vide, at de bare skal arbejde mere, og det er sådan set ligegyldigt om arbejdsløsheden er stigende, og de ansatte bliver sendt på tvungen deltid," siger Per Clausen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.