Minister: Normerne er skredet

Hvis velfærdssamfundet skal overleve, er der brug for et opgør med krævementaliteten og mere fokus på den enkeltes pligter og ansvar for fællesskabet.

Det mener socialminister Karen Hækkerup (S), som gerne vil dreje den aktuelle debat om fattigdom og kontanthjælp til også at handle om ret og pligt.

Deltag i debatten her

»Vi har brug for en debat om det normskred, som jeg på nogle stræk kan se i Danmark, hvor vi i alt for lang tid har været fokuserede på, hvad vi kan få, og for lidt fokuserede på vores eget ansvar for at bidrage til fællesskabet,« siger Karen Hækkerup.

»Det er jo gammel socialdemokratisk kernepolitik, at man skal gøre sin pligt og kræve sin ret. Men de to ting hænger sammen, og det er ret vigtigt, at de gør det, for hvis folk kun kræver deres ret, men ikke gør deres pligt, er der ikke noget velfærdssamfund.«

Ekstra påkrævet i krisetid

Ministeren mener, at den økonomiske krise har gjort debatten ekstra påkrævet.

»Der må være en krisebevidsthed, som vi må se at få italesat noget mere. Vi bliver nødt til at sige åbent og ærligt, at vi skal have en debat om vores normer,« siger Karen Hækkerup.

Samme holdning gav statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udtryk for, da hun i går på sit ugentlige pressemøde kommenterede debatten om fattigdom.

»Vi har behov for at sige til hinanden meget, meget klart, at vores samfund ikke kan eksistere som det velfærdssamfund, det er, hvis vi ikke er meget tydelige på, at man altså har pligt til at påtage sig et arbejde, hvis man overhovedet kan påtage sig et arbejde,« sagde Thorning.

EL: Milliarder spildt

Men den debat er helt forfejlet, mener Enhedslisten.

»Jeg kan slet ikke genkende det billede,« siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der peger på de seneste mange års fokus på kontrol af de ledige.

»Jeg forstår simpelt hen ikke, at man kan påstå, at de har behov for at blive mindet om deres pligter. Der er spildt milliarder på at kontrollere arbejdsløse i hoved og røv.«

Johanne Schmidt-Nielsen mener heller ikke, at den almindelige, hårdtarbejdende dansker skal mindes om pligter før rettigheder.

»Danske familier er nogle af dem, der arbejder allermest. Så synes jeg sådan set, at det er rimeligt, at man forventer, at der er tid til ens barn i daginstitutionen, og at der bliver passet på de gamle på plejehjemmet. Det er fuldstændigt rimelige krav, når man vælger at leve i et velfærdssamfund, arbejder meget og afleverer en ret stor del af sin løn til fællesskabet,« siger hun.

Ordet er dit: Bidrager danskerne nok til samfundet?

Læs mere i Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag