Liberale skjuler private interesser

48 MF'ere skjuler bijob og økonomiske interesser for offentligheden. Langt de fleste er fra V og LA.

Artiklens øverste billede
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Anders Samuelsen, leder af Liberal Alliance, har ikke ønsket at lægge deres ineresser frem. Heller ikke Venstre Peter Christensen (forrest til højre) har ønsket at være med i registret. Foto: Stine Larsen

For at sikre åbenhed for vælgerne opfordrer Folketinget samtlige 179 medlemmer til at lægge deres privatøkonomiske interesser frem.

Politikerne bliver tilskyndet til at offentliggøre bestyrelsesposter, større aktieposter og andre lønnede stillinger. Alligevel har 48 danske folketingspolitikere valgt ikke at lægge oplysningerne om deres hverv og interesser frem, viser en gennemgang af Folketingets hvervsregister.

SF: Det er påfaldende

Det er især politikerne fra Danmarks Liberale Parti - Venstre og Liberal Alliance (LA), der nægter at fortælle danskerne om deres økonomiske interesser.

32 af i alt 47 Venstre-politikere i Folketinget har undladt at levere oplysninger til registret, 7 af 9 politikere fra LA har sagt nej. Det afføder kritik.

»Det er påfaldende, at så mange i Venstre og Liberal Alliance ikke bidrager til gennemsigtighed. Det giver en mistanke om, at de har noget at skjule,« siger Jesper Petersen, politisk ordfører for SF.

Registreringen er frivillig. Men Folketingets udvalg for forretningsordenen anbefaler folketingsmedlemmerne at lade sig registrere.

Lykketoft: Ikke helt billede

Udvalgets formand, Mogens Lykketoft (S), som også er formand for Folketinget, understreger, at hensigten med registret er at give befolkningen et billede af politikernes økonomiske interesser.

»Det billede bliver ikke fuldgyldigt, når så mange ikke er med,« siger Lykketoft.

Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at hele 39 af de 48 kommer fra Venstre og Liberal Alliance.

Professor: Dum principsag

»Det ligner en principsag, men det kan være dumt. For det rejser antydningen af, at de har noget at skjule. Jeg tror ikke, at de foretager sig noget gedulgt. Men når man er kommet frem til, at åbenhed er en god idé, ser det mærkeligt ud, at alle ikke vil være med,« siger Peter Munk Christiansen.

Simon Emil Ammitzbøll (LA) betoner, at det er et frivilligt register, mens Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, afviser at lade sig registrere, fordi han mener, at politik hviler på tillid mellem vælgerne og de folkevalgte.

»Vi er ikke så meget for administrativt bøvl,« siger han.

LÆS MERE OM MF'ERNES PRIVATE INTERESSER I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN TIRSDAG

Bør folketingsmedlemmerne lægge deres private interesser frem, eller hører det ind under privatlivets fred?

Deltag i debatten

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.