Nye politistationer og betjente til ghettoerne

Betjentene i Vestjylland skal ikke længere sidde i skurvogne. Samtidig skal der indsættes mere politi i ghettoerne.

Artiklens øverste billede

Vestjylland og ghettoerne.

Det bliver hovedtiltagene i den generelt skrabede flerårsaftale for politiet 2012-2015.

I hvert fald hvis det står til regeringen.

Syv adresser i samme by

Holstebro blev ved politireformen i 2007 centrum for landets største politikreds, Midt- og Vestjylland. Mange medarbejdere blev flyttet til byen, men der kom aldrig en ny hovedpolitistation, og derfor er personalet spredt på syv forskellige adresser i Holstebro. Flere af dem er midlertidige lejemål, og skurvogne er indsat for at skaffe toiletter og omklædning.

Det rettes der op på nu, siger justitsminister Morten Bødskov (S):

»Vi vil have et moderne og veldrevet politi, og det er ikke tidssvarende, at man sidder spredt på mere end en håndfuld lokaliteter.«

Byen skal derfor have en helt ny station, oplyser regeringen forud for forhandlingerne om en ny flerårsaftale. Samtidig skal stationen i Esbjerg ombygges, så også den passer, at den er hovedcentral for politiet i hele Syd- og Sønderjylland.

Politi ud i problemområder

Udover nye stationer til vestjyderne vil regeringen bruge millioner på mere politi i ghettoerne.

»Politiet skal være mere til stede i boligområder med problemer. Der er desværre for mange boligområder i vores land, hvor især unge kriminelle skaber utryghed. Det er et alvorligt problem,« siger Bødskov.

»Vi ved, at trygge boligområder bidrager til aktiviteter og et godt foreningsliv. Så er pensionisterne f.eks. aktive om aftenen, og man får en helt anden stemning. Det kan politiet hjælpe med,« siger justitsministeren, der nævner lokalpolitistationen i Gellerupparken i Aarhus som et godt eksempel.

Ikke beløb endnu

Morten Bødskov ønsker endnu ikke at sætte beløb på, hvad de nye politistationer og ghettoindsatsen koster.

»Det eksakte beløb vil fremgå af forhandlingerne,« lyder det.

Meget glad politidirektør

Den nye station i Holstebro vil koste omkring 150-200 mio. kr. fortæller politidirektør, Jens Kaasgaard.

»Den skal være på 10.000 kvm., og så plejer man jo at regne med en kvadratmeterpris på 15-20.000,« siger Jens Kaasgaard, som torsdag eftermiddag var i København for at blive informeret om den nye station.

»Jeg er meget glad,« siger han.

»Da vi fik reformen var det meningen, at vi skulle have en ny station. Og på den forudsætning indgik vi nogle forholdsvis dårlige lejemål, fordi vi gik ud fra, at det var midlertidigt,« fortæller han.

Tegninger fra 2008

Tegningerne var færdige i 2008, men byggeriet er pga. besparelser endnu ikke blevet til noget, og derfor er den midlertidige model med bl.a. skurvognstoiletter fortsat.

»Det kan man ikke byde ansatte i 2011. Og det er meget uhensigtsmæssigt, at f.eks. anklagemyndigheden og efterforskerne sidder i hver sin ende af byen. Der har været flere justitsministre over og sige, at der skulle gøres noget ved problemerne, men der er ikke sket noget,« siger Jens Kaasgaard, som håber, at moderne kontorer kan gøre det nemmere at tiltrække nye medarbejdere til Midt- og Vestjylland.

Da tegningerne er lavet, kan byggeriet gå i gang allerede en måned efter, at pengene er bevilliget. Og to år senere kan den nye station stå klar.

»Man plejer at sige, at det går langsomt i det offentlige, men sådan er det ikke her,« bemærker Jens Kaasgaard.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.