Radikale fører åbenhedskamp

Hvis vælgerne ønsker mere åbenhed om de skjulte pengestrømme i dansk politik, er det en god idé at smide krydset hos De Radikale, Enhedslisten eller Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg.

Folketingskandidaterne fra netop de tre partier har lagt sig suverænt i front, når det handler om åbenhed om, hvor mange penge politikerne agter at bruge på valget i år.

40 pct. har svaret

Danskerne har normalt ingen mulighed for at gennemskue, hvor mange kroner den enkelte politikere bruger på sin valgkamp. Eller hvor pengene kommer fra. Men den 11. april 2011 opfordrede Jyllands-Posten samtlige folketingskandidater fra landets otte største partier til at blotlægge deres økonomi.

Nu har 276 af i alt 684 kandidater - svarende til mere end 40 pct. - svaret på Jyllands-Postens "politiske selvangivelse". Og politikerne fra de tre partier viser betydelig større vilje til at lægge deres valgkampsbudget frem end de øvrige.

De Radikale har snuppet førertrøjen med en svarprocent på 73.9 pct., skarpt forfulgt af Enhedslisten med en svarprocent på 68,5 og Dansk Folkeparti med en svarprocent på 67,0.

V og S i bunden

Politikerne fra Venstre ligger i bunden med 11,0 pct., mens blot 14,0 pct. af kandidaterne fra Socialdemokraterne har vist åbenhed om økonomien.

I april offentliggjorde Enhedslisten sit samlede valgkampsbudget helt ned på kreds- og kandidatniveau. I maj besluttede De Radikale at ændre partiets regler, så vælgerne fremover kan se beløb og navne på bidragydere, som giver mere end 20.000 kr. i støtte.

Partiledelsen fra De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er også gået forrest. Fremtrædende politikere som Margrethe Vestager (R), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF) og Søren Espersen (DF) har lagt økonomien bag deres valgkamp frem for vælgerne. F.eks. opererer Peter Skaarup (DF) med et samlet valgkampsbudget på 65.000 kr.

Valgte er mere lukkede

Men ellers er der en klar tendens til, at de siddende folketingspolitikere er væsentligt mindre åbne end de ikke-valgte kandidater.

»Man kan sagtens forestille sig, at jo mere kendt man er, jo større budget har man, og jo mere har man at beskytte,« forklarer lektor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

"Den politiske selvangivelse" viser, at de 276 indberettede budgetbeløb løber op i 8,3 mio. kr.

Beløbet er dog kun en brøkdel af, hvor mange kroner der i alt bliver pumpet ind i valgkampen. Hovedparten af de politikere, som sidder med de største budgetter, har ikke svaret. Og hertil kommer de mange millioner, som landsorganisationerne skyder ind i valgkampen. Samt de enorme kampagner, som slet ikke bliver opgjort, f.eks. når fagbevægelsen kører anti-regeringsvenlige annoncer for eget budget.

Ved folketingsvalget i 2007 opgjorde lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, det samlede beløb til valgkampen alene fra landsorganisationerne til ca. 100 mio. kr. Valgeksperterne forventer, at det beløb vil blive fordoblet ved valget i år.

Læs politikernes svar på jp.dk/politiskselvangivelse