Fortsæt til indhold
Politik

Danmark alene om pointsystem

Danmark bliver det første land i verden, der vil lade et pointsystem afgøre, om en udlænding kan blive familiesammenført.

Intet andet sted er point afgørende for, om en ægtefælle kan have en hverdag med sin familie. Men det nye system møder hård kritik.

Formanden for Grundfos' bestyrelse, Niels Due Jensen, kalder pointsystemet for »usmageligt« og mener, det vil skade Danmark og dansk erhvervsliv.

»Det er en meget trist måde at blive foregangsland på. Vi skulle hellere gøre os til foregangsland på større tolerance. Det ville vi stå os bedre ved,« siger Niels Due Jensen.

På Christiansborg afviser de konservatives integrationsordfører, Naser Khader, at de nye familiesammenføringsregler er skadelige.

»Danmark var også foregangsland med 24-års reglen. Det har inspireret lande som Norge og Holland, så hvorfor skal vi ikke være foregangsland en gang imellem,« siger han.