R kræver eksperthøring om tørklædeforbud

På dagen, hvor Folketinget førstebehandler den kontroversielle tørklædelov, der skal forbyde dommere ved domstolene at bære religiøst betingede tørklæder eller andre religiøse symboler, kræver De Radikale en åben eksperthøring for at sikre, at lovforslaget ikke strider med grundloven.

- Det gør vi, fordi jeg noterer mig, at flere høringssvar peger på, at et forbud kan være problematisk i forhold til grundloven, siger De Radikales retsordfører, Morten Østergaard, til Ritzau.

Blandt andet Domstolsstyrelsen er skeptisk og savner en klarere belysning af en mulig konflikt mellem tørklædeloven og grundloven.

- Vi frygter, at man for et tilfredsstille et politisk ønske om afstandtagen til muslimer risikerer at hælde nogle grundlovssikrede principper ud med badevandet, siger Morten Østergaard.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen