Forsvaret mangler milliarder

Forsvaret har et gigantisk pengeproblem, viser fortrolige papirer. Her og nu mangler 2,4 mia. kr., hvis forsvaret skal leve op til politikernes forventninger.

Artiklens øverste billede

Efter fire års krige i Irak og Afghanistan har forsvaret trukket så hårdt på deres lagre af våben og ammunition, og slidt så hårdt på deres dyre køretøjer, at der er akut behov for at gå på våbenindkøb for 1,4 milliarder kroner. Uden den store pengetilførsel kan forsvaret ikke klare de opgaver, politikerne har besluttet skal løses.

Det fremgår af det centrale afsnit af Forsvarskommissionens fortrolige udkast til betænkning om forsvarets fremtid, som Berlingske Tidende har set.

I udkastet, som er skrevet i Forsvarsministeriet og med Finansministeriets medvirken, anbefaler Forsvarskommissionen, at "der på kort sigt bør gennemføres ekstraordinære investeringer i indkøb til lager for så vidt angår ammunition og reservedele" for 1,4 milliarder kroner. Det er også nødvendigt, at forsvaret køber materiel for 1 milliard kroner til moderne udstyr til uddannelse og træning herhjemme.

Forsvarsordførere fra hovedparten af Folketingets partier er positivt indstillet over for den store regning.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen