Her er Borgerligt Centrums principprogram

<p>Læs her, hvad Simon Emil Ammitzbølls nye parti vil arbejde for:</p>

Artiklens øverste billede

"Borgerligt Centrum er et centrum-højre-parti, der har sit politiske udgangspunkt i liberale og humanistiske kerneværdier. Vi vil sikre størst mulig frihed for det enkelte menneske.





Borgerligt Centrum vil føre en socialliberal politik uafhængig af religion og med borgerlige idealer om, at mennesker er unikke, ansvarlige og selv definerer egen lykke.





Dette grundlæggende udgangspunkt uddybes i nedenstående principper, som vores konkrete politiske forslag og holdninger udspringer af. De beskriver menneskesynet og de politiske rammer, som vi mener, gavner borgeren, statens rolle i den forbindelse, vores stærke tro på civilsamfundets evner og muligheder samt vores internationale prioriteringer.













MENNESKET





Politik handler om at skabe grobund for friheden til forskellighed! Hvert menneske er unikt i forhold til tro, tanke, tilhørsforhold, køn og kultur. Samfundet er et fællesskab af selvstændigt tænkende mennesker. Disse fællesskaber er ikke mere end summen af de individer, der indgår i dem, og alle individer har ret til frit at leve efter deres egne overbevisninger og de personlige valg, som er kernen i deres identitet. Politik skaber rammerne for dette frie liv – i respektfuldt samspil med hinanden.





Politik handler om at skabe gradvise forbedringer, og det er uansvarligt at lave store politiske eksperimenter og udfordre den vækst og styreform, som vi er kommet langt med i samfundet allerede. Målet er ikke perfekte samfund, men bedre samfund. Lykke og fremskridt er ikke ens for alle mennesker og er ikke noget, der skabes gennem ledelse, men gennem liv.





Frihed





Mennesker har brug for at øve indflydelse på deres eget liv. Følelsen af afmagt skal begrænses. Frihed er friheden til at finde egne løsninger og sandheder og dermed bidrage til den mangfoldighed, som danner vækst og udvikling i et samfund.





Alt for stor ulighed kan være problematisk, men lighed er ikke i sig selv et mål. Mennesker er forskellige og har forskellige mål og muligheder. Det er statens opgave i videst muligt omfang at sikre lige muligheder, så det enkelte menneske kan udnytte sit potentiale og selv definere det gode liv. Et lige udgangspunkt, hvor ingen borgere fødes med særlige rettigheder eller ret til særlige embeder.





Enhver tanke, tro og holdning er velkommen, men må finde sig i modsigelse. Alle må træffe egne valg uden statens løftede pegefinger, hvad enten det handler om tro, sundhed, værdinormer, æstetiske normer eller valg af ægtefælle. Den eneste frihedsbegrænsning, der må tillades i et samfund, er hensynet til andre menneskers frihed.





Demokrati





Demokrati er ikke bare en styreform, men en livsform, der giver optimal plads til mennesket. Demokrati handler ikke om at hylde de perfekte ledere, men om at kunne komme af med de dårlige. Demokratiets grundpille er at udvikle det enkelte menneskes potentiale, respektere selvbestemmelsen og uden overgreb organisere forskellige mennesker om fælles sager.





Afstemninger og flertalsbestemmelser er demokratiets primære mærkesag, men demokratiet er mere end det. Vi sætter retsstatens garantier og borgernes fundamentale rettigheder højest. Demokratiet skal have mulighed for at forsvare sig mod tilbagefald til indskrænkede og lukkede samfund, men enhver trussel skal altid måles i forhold til de grundlæggende principper; retssikkerheden og friheden. Lader vi en trussel ændre vores værdier, har truslen vundet.





Universalisme





Menneskets værdier kan umiddelbart virke forskellige – men på trods af kulturforskelle er der en fælles kerne, som er større end det, der adskiller os. Folk skal ikke sættes i bås på grund af deres kultur eller ophav. Vi skal gensidigt respektere og hylde forskellighed, så længe det ikke udfordrer de moralske og etiske standarder, som vores demokrati og retsopfattelse bygger på. Folks individuelle kulturelle sympatier kan ikke være, og må aldrig blive, et statsligt anliggende, medmindre en kulturs kerne enten hindrer eller skader andres liv og frihed. Det er både en folkelig og politisk opgave at sikre rammerne for frisind, hindre diskrimination og garantere, at kulturelle valg forbliver menneskets egne valg.





Etik





Svære etiske beslutninger skal tages på baggrund af rådgivning fra folk, der ved noget om de aktuelle sager. Her må vægten lægges på sekulære og rationelle argumenter. Men vi har politisk vilje og format til – ud fra vores samvittighed og mandatet fra vores vælgere – at tage stilling i etiske sager og udarbejde konkrete standpunkter her, ligesom vi gør på de øvrige politikområder.













STATEN









Staten er udelukkende et middel til at sikre menneskers interesser – den er ikke et mål i sig selv. Statens vigtigste opgave er at sikre menneskets frihed og mulighed for udvikling ved at være garanten for et sikkert samfund. Et samfund reguleret af gennemskuelige regler, så borgeren oplever frihed fra en verden med vilkårlig og usikker magt. Staten skal sikre retsgarantier, så borgerens private foretagsomhed kan betale sig. Statens opgave er ikke i sig selv at skabe vækst og velstand, men at skabe rammerne for det. Dette inkluderer fri adgang til sundhed og uddannelse, men også tryghed og tillid. Det sidste er nødvendigt for, at mennesker tør investere i fremtiden og hinanden. Her spiller offentlige instanser en afgørende rolle, men hvis en opgave kan løses lige så godt eller bedre af private institutioner eller civilsamfundet, er det altid at foretrække.





Viden





Med oplysning, viden og uddannelse har mennesket løsrevet sig fra sin natur og fået indflydelse og selvbestemmelse. Viden er porten til vores udvikling. Viden er ikke bare uddannelse og forskning, men også en generel aktuel viden om livet, samfundet og verden omkring os.





Vi skal sikre et samfund, hvor alle har lige adgang til oplysning gennem hele livet. Folkeskolen skal give sine elever en grundlæggende forståelse for samfundet og en stor grundlæggende almen viden.





Forskning skal ikke kun være rettet mod den umiddelbart anvendelige forskning, men også mod den grundforskning, der på længere sigt kan give nye indsigter. Det kræver uddannelsesinstitutioner og forskningsenheder med udpræget selvstyre, frie for unødvendig politisk indblanding.





Sundhed





Borgerne har ret til behandling, pleje og sundhedsoplysning, og et så udviklet land som Danmark bør kunne tilbyde det mest moderne sundhedsvæsen. Dette skal dog ikke forhindre private aktører i at tilbyde behandling, der i højere grad imødekommer individuelle behov. Sundhedsvæsnet er et statsligt ansvar – men intet statsmonopol.





Det er vigtigt at stole på borgernes egen sunde fornuft og benytte oplysning frem for formynderi og forbud. Hvis borgerne skal betragtes som ansvarlige mennesker, må man tro på, at de ved hjælp af viden er i stand til at tage fornuftige beslutninger. Det er ligeledes en menneskeret at tage beslutninger om sit liv og sundhed, der ikke nødvendigvis gavner helbredet.





Integration





Danmark er et åbent samfund, og vi ønsker, at folk tager del i og støtter op om denne åbenhed. Som borgere i samfundet kan man ikke leve parallelle liv med helt andre frihedsbegreber og loyalitetsbånd end alle andre. Kultur er intet eviggyldigt trumfkort, der spiller alle andre kort af bordet.





Man kan som et mindstemål forlange respekt for sekulære retsprincipper, demokratisk sindelag og ligestilling af borgerne i en stat, der er funderet på netop dét værdisæt.





Vi har brug for kvalificeret arbejdskraft udefra, men vi har ret til at være selektive med, hvem vi inviterer indenfor, og vi har ret til at udvise de gæster, vi ikke ønsker.





Friheden og respekten for individet har fundet sin mest udviklede form i den vestlige verden. Det gør vores samfundsmodeller til de fremmeste på det globale plan. Ethvert forsøg på at trække os i den modsatte retning vil vi under ingen omstændigheder acceptere.





Arbejdsmarked





Danmarks arbejdsmarked skal fortsat være blandt de mest fleksible i verden. Det opnår vi ved at sikre virksomhedernes muligheder for at udskifte medarbejdere samt sikre et stabilt sikkerhedsnet under dem, der midlertidigt står uden arbejde.





Det er til gengæld uansvarligt at lade for mange mennesker modtage passiv forsørgelse. Mennesker udvikler sig på arbejdsmarkedet. Vi må og skal arbejde mere i fremtiden, og offentlig forsørgelse skal alene være til dem, der ikke kan klare sig selv, ellers risikerer vi at passivisere og umyndiggøre borgerne unødvendigt. Det er ikke samfundets opgave at anvise folk til støttekroner, men derimod at hjælpe folk i arbejde.





Når det er tid til den naturlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, skal pensionen sikre en værdig alderdom. Tryghed i alderdommen er en hjørnesten i velfærdssamfundet, men finansieringen af pensionssystemet og kombinationerne af offentlige og private bidrag må løbende være til diskussion.





Tillid





Mennesker klarer sig bedst, hvis de omgærdes med tillid og frihed til at tilrettelægge deres arbejde og nå resultaterne på deres egen måde. Kontrol, bureaukrati og overvågning i den offentlige sektor skaber dårlige arbejdspladser, og dårlige arbejdspladser kan ikke yde ordentlig service. Politisk mistænksomhed kvæler initiativ og stjæler tiden fra det virkelige arbejde. Vi skal tilbage til en offentlig sektor med mere konkret handlen og mindre papir.





Straf og forebyggelse





Forebyggelse hører til en af samfundets vigtigste præventive opgaver, da straf stempler et menneske. Når forbrydelser finder sted, er det vigtigt, at straffen står mål med forbrydelsens karakter, men foregår i en realistisk afvejning med værdien af at straffe. Straffen skal have en resocialiserende karakter og må aldrig alene være et spørgsmål om hævn. Ligeledes er det et offentligt ansvar, at mennesker, man frihedsberøver, kan finde ud af at vende tilbage til friheden igen.





Fængselsvæsen og strafferamme skal først og fremmest organiseres og fastsættes ud fra sund fornuft og løbende afvejning af straffens nytteværdi og risici. Det kræver ansvarlige overvejelser, der er holdbare på den lange bane, og politik, der kan føres uafhængig af tilfældige folkestemninger, men dog uden at være bange for at sætte hårdt ind mod hårde kriminelle.













DET PRIVATE









Menneskers privatliv skal respekteres. Det er i privatlivet, vi danner den individuelle mening med livet, som styrer os i det daglige. Dette liv skal ikke reguleres mere, end det absolut er nødvendigt. Det er ikke et politisk ansvar at definere det gode liv, men menneskets eget. Det private liv er forudsætningen for det offentlige, og det offentliges fornemmeste opgave er at sikre den privates sfære.





Vi tror på det stærke civilsamfund som en kerneværdi. Det civile samfund skal støttes, så borgerne kan organisere, kommunikere og dele informationen med hinanden. I informationssamfundet er mere information tilgængelig end nogensinde før, og foreninger, erhvervsliv, interessegrupper, borgere og græsrødder kan selv hente viden og dele erfaringer.





Det personlige ansvar





Det personlige ansvar må ikke udhules, og det moralske ansvar er menneskets eget.





Der skal trækkes en streg i sandet, hvis ikke vores personlige frihed fortsat skal formindskes, når mere og mere reguleres af offentlige regler og love.





Det er en vigtig politisk erkendelse at kende grænserne for politik. Når politikere agerer sociale ingeniører og designer verden efter deres eget hoved, glemmer de, at verden er for uoverskuelig til at kunne planlægges i alle detaljer. Kompleksiteten i samfundet overgår langt det, politikere kan overskue, og samfundet er i høj grad en selvorganiserende proces, der finder sit eget naturlige leje i den daglige forhandling om interesser blandt meget forskellige mennesker.





Vi må ikke pakke verden ind i vat, for hvis man ikke en gang imellem må slå sig på virkeligheden, lærer man aldrig værdien af det personlige ansvar.





Velstand





Velstanden i samfundet tilvejebringes primært af det private erhvervsliv. Det gør det bedst igennem åbne og frie markeder med minimale reguleringer, færre barrierer for konkurrence og en minimeret bureaukratisering. Staten skal sikre, at de infrastrukturelle muligheder for erhvervslivet, såvel som for alle andre, er optimale. For at velstanden skal øges må det kunne betale sig at arbejde, og indkomstskatten skal ikke fratage mennesker lysten til at gøre en ekstra indsats. Velstanden kan øges, uden andre nødvendigvis mister noget. Kagen kan blive større, og flere kan få mere.





Kultur





Kulturproduktion er først og fremmest et privat foretagende, og i dag har kreative mennesker mere end nogensinde før mulighed for at dele og sælge deres kreative produktioner. Offentlige støttekroner kan komme på tale der, hvor en tilstrækkelig bredde ikke kan sikres alene igennem markedet. Overordnet set skal det offentlige dog være påpasselig med ikke at blåstemple den gode smag. Kulturstøtte skal derfor gives under frie rammer, så kunsten kan eksperimentere uden at være dikteret at staten.





Den nationale kultur er altid i bevægelse og forandres over tid. Det er en klar offentlig opgave at understøtte formidlingen af landets historiske udvikling og kulturelle arv, men derudover er det ikke statens opgave at definere den nationale identitet.





Medier





Frie og uafhængige medier er forudsætningen for demokratisk debat. Medierne skal som kritiske iagttagere holde øje med magthaverne, og deres muligheder for at ytre sig skal være så vidde som muligt. Ytringsfriheden er ikke en demokratisk luksus, men selve demokratiets forudsætning. Medierne skal om nødvendigt understøttes af det offentlige, hvis markedet ikke kan skabe de nødvendige økonomiske forudsætninger, men mediestøtten skal tilpasses den teknologiske udvikling og ikke favorisere gamle medieformer.





Marked





Kapitalismen er en metode til at skabe velstand, udvikling og mangfoldighed. Fordi mennesker ønsker at skille sig ud fra hinanden igennem forbrug, oplevelser og muligheder. Markedsøkonomien er den bedste ramme om dette. Derfor er markedet heller intet ideologisk projekt eller et underliggende system. Det er blot summen af mennesker, der handler frit i ønsket om at opnå det bedste for dem selv og deres nærmeste.





Den kapitalistiske økonomi har vist sig at være den mest effektive måde at tilfredsstille udbud og efterspørgsel på. Offentlig regulering kan kun komme på tale for at udbedre konkrete skader og dårligdomme, modgå monopoldannelse samt føre overordnet tilsyn med banker og realkreditinstitutter – med baggrund i disse virksomheders afgørende finansielle funktioner for erhvervs- og boligmarkedet. I det daglige skal den politiske indblanding på de frie markeder dog være meget begrænset. Det politiske system skal så at sige sikre den samvittighed, som markedet ikke altid ejer.





Religion





Det er vigtigt at skabe en både udstrakt religionsfrihed og -lighed i landet. Den vestlige verden har vundet meget ved at holde politik og religion adskilt. Denne udvikling bør naturligvis kulminere med, at kirken med tiden får sin frihed fra staten – i første omgang ved at staten overtager de civile samfundsopgaver, kirken varetager nu, så som at begrave, navngive og undervise mennesker i religiøse og ikke-religiøse livssyn.





Staten skal sikre, at folk har frihed til at praktisere deres religion, samt sikre folk frihed fra religion og religiøs indblanding i deres liv. Religion skal være et aktivt tilvalg i livet frem for noget, vi aktivt skal fravælge, og det er ikke statens rolle at sikre borgerne et tilbud om en trosretning.













INTERNATIONALT









Vi har et fælles ansvar for at hjælpe til, at hele klodens befolkning med tiden får forbedret sin levestandard. Det er et moralsk ansvar, men derudover er ligebyrdige partnere på verdensplan i sidste instans en forudsætning for, at vores velstand og ikke mindst sikkerhed højnes. Fattige og sultne mennesker er lettere ofre for dårlige politiske ideer.





Mennesker i akut nød har vi pligt til at hjælpe, men dette skal vi allerhelst gøre der, hvor folk bor. Vejen mod demokrati skabes igennem velstand, og den udveksling med hinanden, som mennesker til alle tider har foretaget, umuliggøres, hvis ikke markeder åbnes op, og den mellemfolkelige samhandel får bedre kår.





Forsvar





Det danske militærs opgave er at forsvare vores frihedsværdier og styreform og om nødvendigt forsvare dem for andre. Forudsætningerne for det danske militærs rolle i internationale operationer skal være så klare og åbne som muligt. Den danske hær skal være professionel og baseret på frivillig tilslutning. De sidste rester af det danske territorialforsvar skal omstilles til et moderne internationalt orienteret forsvar.





EU





EU er et politisk projekt, der har til formål at sikre fred og velstand i Europa. Med EU kan vi effektivt løse de problemer, som landegrænserne tidligere stod i vejen for. Vi vil arbejde for et EU, der samarbejder om fælles politiske mål, og for et handlekraftigt EU, der kan sikre Europa magt og indflydelse i en større international sammenhæng.





For at sikre troværdigheden i dette projekt må Danmark naturligvis deltage uden forbehold.





Der er dog stadig grund til bekymret skepsis omkring EU’s demokratiske underskud, og vi ønsker et større fokus på at bekæmpe korruption, svindel og uansvarlig ødselhed. Vi støtter, som ethvert realistisk parti i dag, op om EU, men det europæiske samarbejde kræver reformer, hvis det også i fremtiden skal gøre sig fortjent til denne opbakning.





Miljø





Menneskene er afhængige af naturen omkring os, og derfor skal vi bestræbe os på at efterlade jorden i samme stand, som vi fik den. Miljøet kræver vores opmærksomhed og er en international opgave. Velstand er en forudsætning for, at vi kan og vil investere i miljøet, og derfor må vores primære miljøforbedring bestå i investeringer og ikke i økonomiske straffe og nedjusteringer.





Miljø kræver investeringer i ny teknik, bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer og rationelle tiltag, hvor pengene bliver brugt der, hvor de gør mest nytte, frem for der, hvor det bare føles godt.





Vi skal på længere sigt gøre os så godt som uafhængige af fossile brændstofkilder – både for at beskytte klimaet, men også for at sikre os uafhængighed af lande og regioner, der kunne true vores sikkerhed."

Kilde: borgerligtcentrum.dk





null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen