Morten Helveg vil ikke følge Ammitzbøll

Da de var partikammerater hos De Radikale, kæmpede Morten Helveg Petersen og Simon Emil Ammitzbøll ofte for at påvirke partiet i samme retning. Nu barsler Ammitzbøll med at starte sit eget partiprojekt - sandsynligvis under navnet Borgerligt Centrum - men det bliver uden Morten Helveg Petersen på medlemslisten.

- Jeg aner jo ikke, hvad det er for et projekt, han har gang i. Jeg er ærgerlig over, at han ikke blev hos os. Så nej, nej, siger han til Ritzau på spørgsmålet om, hvorvidt han kunne forestille sig selv i det nye parti.

Morten Helveg Petersen spår, at Simon Emil Ammitzbøll vil få det svært.

- Jeg kender Simon som en god og dygtig politiker og organisator. Men det er en kæmpe mundfuld og et kæmpe projekt, han har kastet sig ud i, hvis det står for troende. Jeg tror, at han får mere end almindeligt svært ved det, siger han.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen