Læserne: Dumpet? Så har du sovet i timen!
Regeringen og Dansk Folkeparti har skærpet kravene til statsborgerprøven. Mange finder prøven nem, men spørgsmålene virkelighedsfjerne.
Flertallet af debattørerne på jp.dk har ingen problemer med at bestå statsborgertesten, og mange finder det mere end rimeligt, at prøvedeltagerne fremover får 45 minutter til at svare korrekt på 32 ud af 40 spørgsmål - krav som er blevet skærpet i den nye udlændingeaftale, som regeringen har forhandlet på plads med Dansk Folkeparti.
Frank Bentin fra Kolding, der selv fik 38 rigtige, kalder prøven for "nem".
"Enhver udlænding, som vil være en del af det danske samfund, bør da også have kendskab til det, som prøven lægger op til. Skulle der være "danskere" som ikke kan bestå denne prøve, har de sovet i timen og ikke læst på deres lektier, mens tid var. De kan da nå at læse dette op, så de kommer til at kende deres rødder i den danske muld," skriver han.
Mange anfægter dog relevansen af de spørgsmål, som prøven omfatter.
"Jeg mener ikke, at det er kritisk for et statsborgerskab, at man ved, hvornår Danmark vandt EM i Fodbold. Hold da fast en omgang nostalgisk navlepilleri at spørge om. Jeg vil mene, at det er mere vigtigt, at man kender de regler, forhold og værdier, som kendetegner Danmark, og de realiter, der er i vores samfund. Fodbold. Helt ærligt? Hvad bliver det næste? Synkronsvømning?" skriver Poul Jensen fra Dublin.
Ubrugeligt i hverdagen
Flere slutter op om kritikken af de historiske og kulturelle spørgsmål:
"Kan man virkelig ikke blive dansk statsborger uden at have kendskab til f.eks. hvornår vi vandt EM i fodbold, hvornår Island løsrev sig, og hvem der bombarderede København i 1807? Hvad skal den viden bruges til i hverdagen, og hvad siger den slags viden om folks evne til at blive integreret og en del af det danske samfund," spørger Flemming Nielsen fra Hjørring.
Claus Poulsen fra Lille Skensved finder prøven nem, men efterlyser nogle bedre spørgsmål.
"Specielt spørgsmålene om det danske samfund i dag og om individets rettigheder i et demokrati er ret vigtige. En række af de historiske spørgsmål virker også ok. Hvis relevansen strammes lidt op, kan testen godt bruges - både som en test, men også som en sikkerhed for at nye statsborgere har hørt om og forstår en række grundlæggende værdier," skriver han.
Man skal kæmpe for statsborgerskab
Bo Sørensen fra Slangerup svarede selv rigtigt på samtlige spørgsmål, og han finder det positivt, at nye statsborgere skal bestå en sådan prøve.
"At blive statsborger i et demokrati og rigt samfund som Danmark er en stor gave, og vi bør da selvfølgelig kræve, at personer, der ønsker det, har erhvervet sig en viden om det samfund og det demokrati, som de nu kan få stemmeret i/til," skriver han.
En læser fra Hals mener også, at skrappe krav til nye statsborgere sender et godt signal til omverdenen
"I 1990 overvejede jeg at immigrere til Canada. En bog beskrev i detaljer myndighedernes krav til nye borgere efter et pointsystem. Man skal kæmpe for at blive borger dér. Derfor blev jeg overbevist om, at dette var et rigtig godt land! Nu gik mit liv en anden vej, men for de rigtige ansøgere er det ikke negativt at sætte adgangskrav," skriver Jørgen Mikkelsen.
Torben Petersen fra Hornslet henviser til, at testen ikke er det samme som en udvisning.
"Der synes at florere en stemning om, at det er en ren heksetest, som de statsborgeranmodende skal bestå. Det er det naturligvis ikke. Man bevarer jo stort set alle borgerrettigheder, selv om man eventuelt skulle dumpe. På den anden side giver det jo heller ikke megen mening, blot som en refleks, at indrømme folk et statsborgerskab, fordi de har været her tilpas længe," skriver han.
Intet med dagligdagen at gøre
På en arbejdsplads i Danmark var testen dog svær for flere af medarbejderne:
"Jeg er dansker - ihvertfald dokumenteret siden 1743 med stamtræ. Jeg syntes, at denne prøve er en hån mod alle fremmede, der skal tage den. Jeg kan ikke selv besvare alle spørgsmål og efter en hurtig test på min arbejdsplads fik 66 pct. lige frataget deres pas på trods af 13 års skolegang og diverse videregående uddannelser," skriver Søren Børge fra Hjortshøj.
Og mange vurderer, at prøven må være en udfordring for nye danskere.
"Prøven må synes svær for kommende danske statsborgere, idet en lang række af spørgsmålene forudsætter en bred indsigt i Danmarks historiske såvel som religiøse og politiske forhold. Nogle interesserer sig for det ene andre for det andet, men typisk vil en nytilkommen have nok at gøre med at finde meningen med dagligdagen i 2008," skriver Charlotte D. fra Risskov.
Mange krav
Karin Bennedsen fra Esbjerg henviser til, at ansøgere skal opfylde en lang række krav, før de overhovedet kan få lov til at gå op til prøven.
Kommende statsborgere skal f.eks. have bestået en danskprøve, have permanent opholdstilladelse og have været selvforsørgende i fire ud af de seneste fem år. ( Læs om alle betingelserne her)
"Opfylder man som en forudsætning disse krav, burde det være overflødigt med en danskhedsprøve," skriver hun.
Mogens Hald bestod uden problemer prøven, men er glad for, at noget lignende ikke bliver forlangt af ham i Chile, hvor han bor.
"Som bosiddende i Chile ville jeg helt klart ikke kunne klare en tilsvarende test her. Men det villle også være helt utænkeligt at man ville forlange en sådan test af indvandrere til Chile," skriver han.
Deltag i debatten: Kan du blive rigtig dansker?
Læs også: 50.000 afskæres fra statsborgerskab
Læs også: Hovedpunkterne i udlændingeaftalen