R til VKO-politikere: Tag selv prøven
<p>De Radikale opfordrer politikerne fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti til at prøve, om de selv kan klare de nye skærpede krav til indfødsretsprøven, som de netop er blevet enige om.</p>
De Radikales indfødsretsordfører, Jørgen Poulsen, mener, at VKO-flertallet "bør smage deres egen medicin".
- Jeg synes, at de skulle smage deres egen medicin. Jeg stiller i hvert fald gerne selv op, og for medlemmerne af Folketingets indfødsretsudvalg burde det i hvert fald være en pligt. Så ved vi, hvad vi har at gøre med, når vi vurderer ansøgningerne, siger Jørgen Poulsen.
En undersøgelse har afsløret, at flertallet af 2. d på Tårnby Gymnasium ikke ville kunne blive danske statsborgere efter de nye skærpede krav til indfødsretsprøven.