Khader kan få rivaler til formandsposten

Oprøret mod ledelsen ulmer kraftigt i Ny Alliance. Og Naser Khader er ikke selvskreven som formand for partiet.

Ifølge partiets folketingskandidat i Vestjylland, Jørn Grønkjær, er Khader ikke nødvendigvis den bedste politiske leder for partiet. Og Grønkjær forventer, at der vil komme mindst en rival til Naser Khader.

- Han er stifter, men derfor er det ikke sikkert, at han er den, der bærer partiet videre. Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været problemer med det lederskab. Hvis vi skal videre, så skal der klare holdninger og klare udsagn til. Og det siger sig selv, at også formandsposten må være til debat på landsmødet. Der vil, tror jeg, komme en kandidat nummer to, siger Jørn Grønkjær, der dog ikke vil sætte navne på.

Grønkjær mener ikke, at partilederen nødvendigvis skal findes i folketingsgruppen.

Ny Alliance holde landsmøde den 29. marts.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen