Fire nye nationalparker

Trods lokal modstand har politikerne udpeget Vadehavet med noget af marsklandet som kommende nationalpark sammen med Mols Bjerge, Skjern Å og Kongernes Nordsjælland.

Artiklens øverste billede

Danmark får hele fem nationalparker i løbet af de kommende to-tre år. Thy er allerede udpeget og ventes indviet til august, og torsdag aften blev forligspartierne enige om, at Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland også kan arbejde videre med planerne.

Omkring Vadehavet har været en del uenighed om afgrænsningen. Lokalt kunne man oprindeligt kun enes om selve vadehavet ind til digerne. Senest foreslog de fire kommuner en afgrænsning, der også tager noget af marsklandet med. Det affødte protester fra 18 lokale foreninger, og forligspartierne peger nu på en mellemløsning, der medtager Varde Ådal, Ribe Marsk, Margrethe Kog og Ydre Koge ved Tønder. Darum Marsk nord for Ribe tages ud af kommunernes indstilling.

»På den måde tager vi både hensyn til de lokale protester, som har været meget kritiske, men også til de fire kommuner, som har præsenteret et ambitiøst forslag,« siger Troels Lund Poulsen, der glæder sig over, at han som ny miljøminister har kunnet samle Folketingets partier minus Enhedslisten om det store forlig.

Det var ventet, at partierne ville udpege to områder nu og to senere. Forud for mødet i går var det usikkert, om et planlagt 50 meter højt byggeri i Skjern kunne forsinke igangsætningen af projektet der, men da byggeriet ikke ligger inden for nationalparkens afgrænsning, valgte politikerne at se bort fra det.

Skuffet landmand

Mikael Nørby-Lassen, der bor i Ribe Marsk, en del af nationalpark Vadehavet, er skuffet over, at politikerne ikke har taget hensyn til deres protester.

»Jeg glæder mig på vegne af landmændene i Darum Marsk, som slipper for at blive nationalpark, men for os i Ribe Marsk er det slut med at udvikle vores landbrug. Man siger, vi kan fortsætte med det nuværende erhverv, men når man samtidig vil have flere turister, kan de kun tiltrækkes, hvis naturen bliver ændret. Det betyder mindre afvanding, og så kan vi ikke bruge markerne til landbrug,« siger Mikael Nørby-Lassen.

Han har 250 malkekøer, som om sommeren græsser i marsken, hvor han også henter grovfoder. Men skal vandet stige, kan maskinerne ikke køre der.

For få værdier i Skjern Å

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ella Maria Bisschop-Larsen mener ikke, Skjern Å rummer tilstrækkelige værdier til at få status som nationalpark.

»Naturgenopretningen af Skjern Enge er fantastisk, men nationalparkens afgrænsning er for snæver uden mulighed for yderligere udvikling. Dele af Ringkøbing Fjord med Tipperne og Værnengene burde have været med i nationalparken,« mener hun.

På Mols ville DN gerne have haft Helgenæs med som et område med mulighed for yderligere naturforbedringer, men halvøen har været holdt udenfor lige fra starten.

Kongernes Nordsjælland har DN’s opbakning, men Vadehavet kan hun ikke vurdere, før hun har set den endelige afgrænsning.

»Det oprindelige forslag uden marsklandet var i hvert fald ikke ambitiøst nok,« mener hun.

Af de fire nye projekter sættes Mols Bjerge i gang som det første allerede til foråret. Derefter følger Skjern Å til efteråret, Vadehavet foråret 2009 og Kongernes Nordsjælland efteråret 2009. Forligspartierne er enige om at hente seks-syv mio. til opstarten af hvert projekt fra den milliard, der tidligere er sat af til miljøet.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen