Støjberg genbruger barnebruds-drejebog i sag om to kampagnebommerter
Analyse: To kampagnefejl i Støjbergs kommunalvalgkamp kan få alvorlige konsekvenser for hende. Nu slår hun fra sig, og både fejlene og reaktionen viser, hvorfor Støjberg er en politiker som få andre.
I sig selv er fejlene egentlig ikke kæmpestore.
Men sagen om forkerte eller vildledende fakta i to af Inger Støjbergs kampagnevideoer, som Jyllands-Posten og TV 2 har afsløret, er pludselig alligevel blevet en alvorlig sten i skoen for hende og hendes parti, Danmarksdemokraterne.