Knap tre minutter inde i snakken om remigration starter de syrlige angreb: »Kæft, hvor du snakker«
Socialdemokratiet angriber nu Dansk Folkeparti for et »dobbeltspil« om remigration. Jyllands-Posten satte partiernes to højtprofilerede udlændingeordførere stævne i et lukket rum på Christiansborg. Det gik ikke stille for sig.
Den socialdemokratiske udlændingeordfører, Frederik Vad, kommer 11 minutter for sent til interviewet.
»Det svarer vel til det antal år, Socialdemokratiet er kommet for sent i udlændingepolitikken,« bemærker DF’s ditto, Mikkel Bjørn.