Omvendt fodlænke udbredes til alle politikredse
Ordning med omvendt fodlænke udvides efter rekordmange partnerdrab. Også andre initiativer skal hjælpe truede.
Politiet skal bedre kunne beskytte kvinder, som forfølges eller trues af deres nuværende eller tidligere partner.
Derfor vil et flertal i Folketinget udvide en forsøgsordning med omvendt fodlænke til personer, der har fået et forbud mod at nærme sig et potentielt offers bopæl eller arbejdsplads.
Ordningen gælder i dag i tre politikredse i hovedstadsområdet. Men fra nytår får alle landets 12 kredse fodlænker.
Træder bæreren ind i den fastsatte forbudszone, lyder en alarm til politiet.
Beslutningen kommer efter et år med usædvanligt mange partnerdrab.
»Vi har set nogle afskyvækkende drab og drabsforsøg på kvinder den seneste tid,« siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
»Alle kvinder burde kunne leve i tryghed og uden bekymring for, at en partner eller tidligere partner vil dem ondt.«
I alt er 17 kvinder i årets første ni måneder blevet dræbt. Det overstiger gennemsnittet på 12,8 årlige kvindedrab de seneste årtier.
Det viser en opgørelse fra Danner, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder.
Direktør i organisationen Mette Marie Yde peger på, at nogle af drabene sandsynligvis kunne have været undgået med en fodlænke.
Eksempelvis drabet på en 47-årig kvinde i Brønshøj i juni. Kort efter hun var blevet skudt og dræbt på åben gade, meldte en 61-årig mand sig til politiet.
Han var kvindens eksmand.
»Han dræber hende uden for hendes lejlighed. Havde han haft fodlænke på, havde han ikke kunnet komme så tæt på. Fodlænke er ikke et mirakelværktøj, der kan forebygge alle kvindedrab. Men her kunne det sandsynligvis have gjort en forskel,« siger Mette Marie Yde.
Det er under to måneder siden, at forsøgsordningen i Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi blev taget i brug med i alt 15 fodlænker.
Ordningen er endnu ikke evalueret, og Peter Hummelgaard anerkender, at politikerne dermed ikke har ”set ordentligt, hvordan fodlænken virker”.
Når det alligevel er besluttet at udvide ordningen med yderligere 15 fodlænker i 2026, så skyldes det ifølge ministeren et omfattende samfundsproblem.
»Når der er så mange kvinder, der bliver slået ihjel i Danmark, og når vi har så mange stalkingsager, som vi har, så bliver vi nødt til at handle på det.«
Den beslutning roser Danners direktør, Mette Marie Yde. Hun peger samtidig på, at partnerdrab ”jo også sker uden for hovedstaden”, og at der med udvidelsen bliver flere erfaringer at trække på, når ordningen skal evalueres.
Ud over flere fodlænker indeholder den nye aftale en række andre initiativer, der skal styrke indsatsen over for blandt andet partnervold og partnerdrab.
Eksempelvis er der afsat penge til et forsøg med et familiecenter, hvor ofre for stalking og vold i nære relationer kan få hjælp.
Der er også politisk enighed om, at der i forbindelse med en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden skal nedsættes en partnerdrabskommission.
Den skal uvildigt følge myndighedernes indsats og sikre, at den viden, der samles op, deles.
Skal antallet af partnerdrab nedbringes markant, er der behov for flere indsatser, siger sociolog Ingrid Soldal Eriksen, der er ved at skrive sin ph.d. om partnerdrab ved Roskilde Universitet.
Hun peger på Norge og Spanien som foregangslande. Eksempelvis har Spanien oprettet særlige partnervoldsdomstole, der kun behandler sager om vold begået af mænd mod kvinder, der er eller har været deres partner.
Det har medvirket til, at Spanien har nedbragt antallet af årlige partnerdrab fra 70 i 2004 til nu cirka 50.