Var Danmark medansvarlig for, at irakiske fanger blev mishandlet? En »historisk« og 21 år lang sag er nu slut
Ringer Operation Green Desert en klokke? Det burde den. Danske tropper deltog i missionen, der endte med mishandling af irakiske fanger. Her er det, du skal vide om dagens dom – og om sagen.
En novembermorgen i 2004 drog danske soldater ud på en mission nær Basra i det sydlige Irak.
Operation Green Desert, hed den.
Det skulle ende med at blive et barskt stykke dansk militærhistorie.
En historie, der i dag formelt er slut.