»Et regeringsgrundlag kan blive vanskeligt«: Nu lufter Troels Lund en hæmsko for en blå regering
Venstres formand langer ud efter partier, der »flirter med tanken« om at neddrosle Ukraine-støtten. Det har DF tidligere gjort.
Det er spørgsmålet til 1 mio. kr.
Får Danmark en borgerlig regering efter valget – eller vil Troels Lund Poulsen fortsætte over midten i et samarbejde med Socialdemokratiet?
Det første vil efter alt at dømme kræve et tæt samarbejde mellem Venstre og Dansk Folkeparti.
Men på landsmødet lørdag lufter Troels Lund Poulsen en potentiel enorm uenighed – og bringer et gammelt spøgelse op.