Målet for De Konservative og De Radikale er ens – og de kæmper med det samme problem
Mens Martin Lidegaard (R) havde valgt at adressere sin tale til en ung pige fra Krogerup Højskole, lagde Mona Juul (K) vægt på tre hovedpunkter ved sit landsmøde. JP's politiske analytiker giver her sin vurdering af de to partiformænds taler.
Lørdag slog De Konservatives formand, Mona Juul, og De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, hver især dørene op til deres respektive partiers landsmøder.
Datoen er formentlig tilfældig, men alligevel er der noget interessant ved sammenfaldet.
For mens de to ledere står i spidsen for hvert sit parti, kæmper de med præcis den samme hovedpine: