En kold vintermorgen gik Peder Hvelplund ned til stranden og råbte ad bølgerne i frustration og sorg: »Jeg var kraftedeme bare så forbandet«

Louise og Peder Hvelplund bliver ikke gamle sammen. Og hun er begyndt at strikke til de børnebørn, hun nok aldrig kommer til at møde. Hendes dødsdom har lært dem noget vigtigt – som andre måske kan bruge til noget.