Fortsæt til indhold
Politik

I et år kørte Danmarks vigtigste kriseenhed uden skriftlig aftale

Beredskabsministeriet fylder fredag et år. Det kritiseres for at være langsomt og nærmest overflødigt. Som det seneste viser det sig, at den vigtige National Operativ Stab kørte uden skriftlig aftale i et år.

Det har sejlet mere for organiseringen af Danmarks vigtigste krise-enhed end hidtil antaget.

Nu viser det sig, at NOST – National Operativ Stab – i en periode på et år kørte uden en skriftlig aftale.

Faktisk skete der først noget, efter at Jyllands-Posten bad om en kommentar fra ministeren til den artikel, som du læser nu.

Historien er endnu en sag om langsommelighed i Beredskabsministeriet, som blev oprettet for præcist et år siden for at gøre Danmark mere robust og beredt på kriser.

I stedet har ministeriet ifølge oppositionen udviklet sig til »noget ineffektivt rod«, og det er »nærmest overflødigt«.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) mener selv, at hans ministerium har nået meget på det første år, men tilføjer:

»Der er ikke nogen, som ønsker mere end jeg, at det går hurtigere.«