Fortsæt til indhold
Politik

Det kan blive billigere at putte chokolade og kaffe i indkøbskurven

Regeringen planlægger at sænke afgifterne på en række fødevarer med sit kommende finanslovsudspil.

Er du glad for at nyde et stykke chokolade med en god kop kaffe? Så er der efter alt at dømme gode nyheder på vej.

For regeringspartiet Venstre ønsker med den kommende finanslov at sænke de såkaldte punktafgifter, som staten har pålagt chokolade og kaffe. Det siger Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, til DR.

Central kilde bekræfter desuden over for Jyllands-Posten at udspillet er en del af finanslovsudspillet.

Men det betyder ikke, at du skal forvente, at resten af indkøbskurven bliver ret meget billigere.

Det vurderer Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl, som forventer, at afgiftsnedsættelserne på de to varer bliver en del af regeringens kommende finanslovsudspil, der ventes præsenteret inden udgangen af august.