Mette Frederiksen melder klar - men der er djævle i detaljerne

Godeftermiddag

Politisk Overblik er tilbage efter at have luget ukrudt i haven i hele den lille himmelfartsferie, og tilfældet vil, at det vigtigste i politik i dag altsammen starter med b.

1. Basserne

Basserne hed tegneserien om den dovne soldat Jens Fup, der blev kommanderet rundt af uduelige officerer i skikkelse af S’janten og Generalen, og det var jo meget sjovt at læse, dengang man selv var værnepligtig i Vordingborg i 00’erne.

Nu er der ikke længere så meget at grine ad.

Senest i dag har statsminister Mette Frederiksen (S) været til topmøde i sammenslutningen af nordiske og baltiske lande, der kalder sig Nato Eastern Flank. Det er en slags alliance i alliancen, der har fundet sammen i en fælles frygt for deres geografiske nærhed til Rusland, der siges at kunne være klar til krig inden for to år.

Under topmødet erklærede den danske regeringschef sig for første gang klar til at bruge 5 pct. af bnp på forsvar og sikkerhed, sådan som Nato-generalsekretær Mark Rutte har foreslået, efter Donald Trump sagde tallet for længe siden.

Det kan blive dyrt. Hvis alle de penge skulle opkræves via bundskatten, ville det i runde tal koste dig omkring en månedsløn om året.

Der er dog djævle i detaljerne.

Mette Frederiksen og Mark Rutte vil gerne bruge 3,5 pct. af bnp på forsvar plus 1,5 pct. af bnp på det, der kaldes modstandsdygtighed. Det kan f.eks. være investeringer i veje, der skal bruges til troppetransporter.

Som nyhedsbureauet Ritzau noterer, så bruger mange Nato-lande formentlig allerede så mange penge på den slags, så på den måde kan den del af målet være nået, før det overhovedet er sat.

Danmark er også tæt på at bruge 3,5 pct. af bnp på forsvaret, efter Mette Frederiksen sagde »køb, køb, køb« og afsatte 50 mia. kr. ekstra til forsvaret i 2025 og 2026.

Pengene er imidlertid ikke afsat permanent eller varigt, som det hedder på finansministeriel lingo. Så hvis Danmark skal bruge 3,5 pct. af bnp på forsvar i alle årene, der kommer, så skal der findes nye penge til det. Først efter sommerferien vil regeringen sige, hvordan det skal betales.

På hylden med grinagtige basse-tegneserier skal det også nævnes, at Statsrevisornerne i dag udkom med en status på Forsvarets egne bygninger. Den viser, at Forsvarsministeriet har undladt at vedligeholde landets kaserner, selvom der var afsat store summer til netop det.

Det minder mig sådan om den skrappe sergent, der altid anråbte os halvdovne rekrutter i Vordingborg i 00’erne.

»Hvad skal der på? FART PÅ!«

2. Bilerne

Salget af biler kører med trukket håndbremse, efter Jyllands-Posten kunne fortælle, at regeringen pusler med et nyt udspil, der skal fritage elbiler fra en høj registreringsafgift. Til gengæld overvejes det at hæve ejerafgiften, der betales løbende. Pengene skal jo passe.

Partier på Christiansborg opfordrer i dag skatteminister Rasmus Stoklund (S) til at slippe håndbremsen og få lavet en hurtig aftale.

Han svarer, at han ser frem til at drøfte det.

3. Bagedysten

Snydes skal I ikke for den udmærkede tekst, som vores politiske analytiker Niels Th. Dahl skænkede os i weekenden, hvor han filosoferer over, hvad det siger om dansk politik, at Mette Frederiksen blev båret frem som en anden lampeånd, der kan få drømme til at gå i opfyldelse i børneudgaven af Den Store Bagedyst.

»Selv om hendes regering står svært sløjt i meningsmålingerne, opfattes hun stadig som ekstraordinært magtfuld. En opfattelse, man ikke kun finder i DR’s bagetelt, men også overalt på Christiansborg,« skriver han og fortsætter:

»Det er hendes og regeringens dagsordener, der driver motoren i dansk politik. Hendes parti er med længder det største. Der er ingen oppositionsleder. Ingen, der er udfordrer til hendes post. Alle har indstillet sig på, at hun med meget stor sandsynlighed også er statsminister efter næste valg. Også folkene bag ”Bagedysten”.«

Læs hele analysen her.

Det var det for i dag.

Vh Nikolaj Rytgaard