En gammel kending er tilbage i chefstolen hos FE. Og valget taler ifølge JP's graverchef sit tydelige sprog

Velkommen til

Så blev det fredag og ugens sidste politiske overblik er landet på din skærm. I dag runder vi regeringens kræftudspil, et ret så opsigtsvækkende jobnyt, og så skal vi omkring den nye strafreform.

Lad os komme i gang:

1. Ny plan skal forbedre livet med og efter kræft

Fredag lancerede regeringen sin såkaldte ”Kræftplan 5” indeholder i alt 36 tiltag. Skåret ind til benet skal initiativer sikre, at kræftramte får en bedre tilværelse under kræftsygdommen og efter, de er erklæret raske.

»Kræftpatienter skal ikke bare overleve et sygdomsforløb, men kunne leve et godt liv med og efter kræft,« lød det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), som præsenterede planen fredag formiddag på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Konkret vil regeringen med kræftplanen bl.a.:

Regeringen afsætter med planen i alt 600 mio. kr årligt fra 2025.

2. Thomas Ahrenkiel gør comeback

Fredag kom det frem, at en gammel kending atter sætter sig i chefstolen hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Forsvarsministeriet meddelte nemlig, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har udpeget Thomas Ahrenkiel til stillingen. Og hvis det navn ringer en klokke, så kan det være fordi, at han faktisk bestred samme stilling fra 2010 til 2015.

Det kan også skyldes, at Ahrenkiel var en del af moradset om Tilsynet med Efterretningstjenester. Her var han nemlig en af de personer, der i sommeren 2020 blev hjemsendt efter voldsomme anklager om FE’s arbejdsmetoder.

Han blev dog senere renset for anklagerne i en kommisionsundersøgelse.

57-årige Ahrenkiel har desuden en baggrund som departementschef i Forsvarsministeriet, samt ledende stillinger i Stats- og Udenrigsministeriet.

Jyllands-Postens graverchef Lars Nørgaard har beskæftiget sig indgående med den såkaldte FE-sag, og han kalder Ahrenkiel for et »overraskende« valg, men også et sikker navn med et godt netværk i en tid, der kræver stor erfaring på posten.

»Det slår virkelig to streger under, hvor tynd kritikken fra tilsynet dengang var, og hvor spinkelt et grundlagt han blev sendt hjem på.«

Han hæfter sig samtidig ved, at Ahrenkiel modsat andre parter i FE-sagen har holdt lav profil og undladt at ytre sig i offentligheden.

»Han har formået at besinde sig, og det viser, hvor klog og fattet en embedsmænd, han er.«

Ahrenkiel overtager officielt jobbet fra Lars Findsen, som tidligere på måneden indgik en fratrædelsesaftale med FE efter både at have været hjemsendt, renset, varetægsfængslet for læk af statshemmeligheder og løsladt igen.

3. Regering kritiseres for at gøre forskel på voldtægter

Kort efter, at regeringen torsdag havde fremlagt sin længeventede strafreform, ramte den første kritik. For ved nærmere nærlæsning af udspillet, undrede en række ordfører sig over en særlig passage.

Blandt mange tiltag lægger regeringen nemlig op til, at straffen for »de alvorligste voldtægter« skal øges med 50 pct, mens andre typer af voldtægter, herunder dem, der er omfattet af den såkaldte samtykkelov, dermed skal straffes mildere.

Det rejser spørgsmålet: Skal man have strafrabat, hvis man voldtager en, man kender?

Min kollega Mathilde Boesen talte torsdag med en række ordførere, der rejser kritik af den skelnen.

»Hele pointen med samtykkeloven var jo, at vi gerne ville anerkende, at en voldtægt også er en voldtægt, hvis du bliver voldtaget af din ven,« påpeger Rosa Lund, retsordfører hos Enhedslisten.

Du kan læse hele artiklen her.

Det var, hvad jeg havde med til dig i dag. Jeg håber, du får en god weekend.

Med venlig hilsen

Sofie Øgård Gøttler