I Lemvig sidder en V-borgmester og ægrer sig over en beslutning, der kunne have givet hans kommune 1.000 arbejdspladser

Velkommen

Denne tirsdag skal vi i dagens politiske overblik omkring en tabte arbejdsplader i Thyborøn, Mette Frederiksens Israels-linje, og så slutter vi med at tage temperaturen på dansk økonomi.

Her er, hvad jeg har udvalgt i dag:

1. Valg af våbenfabrikant koster arbejdspladser i Thyborøn

Det forsætter med at vælte ud med nye oplysninger i sagen om hjemlig våbenproduktion – en af regeringens helt store ønsker.

Jyllands-Posten har de seneste måneder afdækket en lang række udfordringer for regeringens prestigeprojekt med at få sat gang i dansk ammunitionsproduktion.

Regeringen besluttede for mere de 800 dage siden, at der igen skal sættes gang i fabrikken Krudten i Nordjylland. Men foreløbig er der ikke kommet hverken krudt eller kugler ud af det. Faktisk er der ikke engang indgået en kontrakt endnu med det norske selskab, som Forsvaret har valgt til at producere granater der.

Nu føjer en ny historie sig til sagen: Min kollega Nikolaj Rytgaard har nemlig fundet ud af, at valget af det norske selskab vil give ca. 100 arbejdspladser i Nordjylland.

Men det danske selskab, Ama Group, der blev fravalgt, tilbød at skabe op mod 1.000 job på havnen i Thyborøn.

Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig Kommune, påpeger, at 1.000 nye arbejdspladser er dobbelt så mange som den største virksomhed i hele kommunen.

»Vi er da noget ærgerlige over, at det ikke blev. Det var en stor skuffelse,« siger han og fortsætter:

»Under coronaepidemien røg minkerhvervet. Efter brexit røg en stor del af fiskeriet. Vi oplever nu, at antallet af landbrug skal reduceres pga. den grønne omstilling. Så der er en række arbejdspladser, der forsvinder fra os. Jeg savner, at vi får en hjælpende hånd af regeringen til at skabe en ny bølge af job – f.eks. inden for en ny forsvarsindustri.«

2. Mette Frederiksen bevæger sig i forhold til Israel

19 måneder efter Hamas’ terrorangreb på Israel fornemmes der nye toner fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun har undervejs markeret sig som en meget bastant og tydelig støtte til Israel. Men den seneste uges israelske offensiv, og den stigende humanitære elendighed for civile i Gaza, har skruet op for det internationale pres på Israels regering.

Både for at give adgang til mere nødhjælp til området. Og for at bremse kamphandlingerne.

Mandag aften tilsluttede Mette Frederiksen sig den bevægelse:

»Jeg har understreget Israels ret til at forsvare sig selv inden for rammerne af folkeretten. Men det kan ikke retfærdiggøre den blokade af humanitær hjælp, som den israelske regering har opretholdt i over to måneder. Det er uacceptabelt. Israel bør med det samme sikre uhindret, hurtig og sikker adgang for nødhjælp i overensstemmelse med de grundlæggende humanitære principper,” skrev hun på Facebook.

Desuden sagde hun, at hun mener, at »samtidig bør Israel stoppe den igangsatte militære operation i Gaza.«

Meldingen kommer samtidig med, at EU-landene har overvejelser om, hvorvidt Israel fortsat op til landets associeringsaftale med EU.

I den står, at man skal overholde menneskerettighederne. Det mener flere og flere landet, at landet ikke gør. Tirsdag talte EU’s udenrigsminister om sagen, og Lars Løkke Rasmussen sagde på forhånd til DR, at han også »Danmark kan se for sig«, at Israel skal ses »efter i kortene«.

3. Dansk øjonomi er »i rigtig god form«

Dansk økonomi ser ud til at slipppe nådigt gennem den toldkrig, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indledt mod store dele af verden.

Det kan udledes af SVM-regeringens økonomiske redegørelse, som økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede tirsdag formiddag.

Her blev det bl.a. beskrevet, at huspriserne ventes at stige med 3,6 pct i 2025 og 3 procent i 2026, mens inflationen vil blive på henholdsvis 1,9 pct og 1,7 pct de kommende år ifølge redegørelsen.

»Der er ikke tegn på, at uroen på de finansielle markender vil lægge en dæmper på boligmarkedet. Det bidrager til et samlet billede af en dansk økonomi i rigtig god form,« sagde Stephanie Lose på pressemødet.

I redegørelsen står der, at »dansk økonomi vurderes således at være i en moderat højkonjunktur ved indgangen til handelskonflikten, og både husholdninger og virksomheder vurderes samlet set at have en robust økonomi.«

Det var hvad jeg havde med i dag. Tak fordi, du læste med.

Venlig hilsen

Sofie Øgård Gøttler