Da professor så danskernes svar på et særligt spørgsmål, måtte han erkende, at det var »ret problematisk«

Godeftermiddag, kære læser

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev, hvor jeg i dag vil tage dig igennem de tre vigtigste politiske dagsordener denne sidste tirsdag i april. Det kniber lidt med de helt store nyheder i dag, men dem, der er, er der til gengæld krudt i.

Lad os komme i gang. Her er de tre historier, jeg har med til dig i dag:

Overraskende andel af danskerne bekender sig til »ret problematisk« udsagn

»Det her sætter spørgsmålstegn ved, hvor rodfæstet demokratiet egentlig er i Danmark, når det kommer til stykket.«

Citatet stammer fra Rune Stubager. Han er professor og valgforsker, og så kender han om nogen danskernes holdninger til demokrati, politikere og valg.

Reaktionen giver han til min kollega Nikolaj Rytgaard, som har skrevet om en ny undersøgelse, der kaster lys over, hvordan vi danskere egentlig forholder os til, hvis politikerne bruger diktaturlignende metoder for at opnå resultater.

Ifølge undersøgelsen angiver ca. 29 pct. af danskerne – næsten hver tredje vælger –at de er enige i, at en dansk statsminister godt må bøje reglerne for at få noget gjort.

Og i et andet internationalt forskningsprojekt svarede 21 pct. af danskerne, at det vil være ”meget godt” eller ”godt”, at landet har en stærk leder, der ikke behøver bekymre sig om folketing og valg.

Hmm, det er jo ikke ligefrem udsagn, vi ellers forbinder med de klassiske demokratiske dyder, som vi bryster os af herhjemme.

Forklaringen skal ifølge forskningen findes i, at de udemokratiske gerninger glider ned, fordi vi retfærdiggør dem til slet ikke at være udemokratiske, når de begås af nogen, vi er enige med.

Man kender det måske godt fra sig selv: Hvis din gode ven, som du ellers deler livssyn og værdier med, træder ved siden af, ser du med mildere øjne på ham eller hendes ellers umoralske gerninger, end hvis det var en fremmed.

Eller måske siger du fra?

Heldigvis for demokratiet er der dog hjælp at hente. Eksperter peger nemlig på, at løsningen findes hos vælgerne selv. Hos dig. På de helt høje nagler – og det er demokrati jo faktisk – er det en historie om den enkeltes ansvar for at beskytte demokratiet.

Er du i tvivl om, hvordan du vil reagere på dilemmaet, så kan du faktisk teste dig selv lige her – og se, hvordan andre læsere har svaret.

2. Støjberg og ulven

Selvom en række nye og mere lempelige regler for, hvornår man må skyde problematiske ulve, mandag blev offentliggjort, er det ikke alle, der er tilfredse.

Fulgte du ikke notorisk med i nyhedsstrømmen mandag, er her et kort oprids:

Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus fremlagde en såkaldt ulvehandleplan i Oksbøl. Tiltagene betyder, at myndigheder fremover kan give tilladelse til at skyde en såkaldt problemulv, hvis den bare én gang trænger ind bag et ulvesikret hegn. Eller hvis den bare én gang færdes i byer på trods af, at mennesker har forsøgt at skræmme den væk.

Men det er altså ikke nok for Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

Hun kalder ifølge Ritzau planen »et meget lille skridt på vejen«.

»Jeg mener jo slet ikke, at der er plads til ulven i Danmark. Jeg har meget svært ved at se fornuften i, at frivillige skal være en del af et vagtværn, der skal rende rundt med lommelygter om natten og skræmme ulven med rævelys,« siger hun og henviser til nogle af de andre initiativer i planen.

Jeppe Bruus vil nemlig indføre såkaldte ulveværn. Et frivilligt korps, som kan tilkaldes, når en ulv ses i byområder. Deres opgave skal være at forsøge at skræmme den væk, og lykkes det ikke, kan man med de nye regler få grønt lys til at tilkalde en person med jagttegn, som kan dræbe ulven.

Står det til Støjberg, skal ulvene, der indvandrede til Danmark igen i 2012, helt væk.

»Det er ikke jyderne, der skal indrette sig efter ulven. Det er ulven, der skal væk,« lyder det i et skriftligt svar.

Jeg var selv med med min kollega, fotograf Miles Lilley, i Oksbøl i går. Dels for at dække ministerens ny ulveplaner, men også for at tale med dem, der faktisk har set ulven i øjnene. Det viste sig at være sværere end som så. Du kan læse reportagen lige her.

3. Enhedslisten vil have dig i stemmeboksen

Står det til Enhedslisten, kan du godt spidse blyanten og gør dig klar til at komme en tur ind bag stemmeboksens tunge gardin.

Partiet vil nemlig have en folkeafstemning om den omdiskuterede forsvarsaftale med USA. Det fortæller partiets udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, til Ritzau.

»Det ønsker vi, fordi Folketinget og regeringen er fuldstændig ude af trit med stemningen i den danske befolkning. Og efter Donald Trumps tiltræden må man sige, at det USA, vi har at gøre med, er fuldstændig utilregneligt og uforudsigeligt.«

Jyllands-Posten har de seneste måneder afdækket, hvordan forsvarsaftalen vil give amerikanske soldater vidtrækkende beføjelser på dansk jord. Det indbefatter bl.a. beføjelser over for civile danskere på dansk territorium, og at soldaterne er underlagt amerikansk - og ikke dansk - straffelov, når de er udstationeret her.

Ikke mindst falder aftalen på et tidspunkt, hvor præsident Donald Trump med sin toldkrig og ønsket om at overtage Grønland har sået tvivl om det samarbejde, Danmark og USA har stået på i mange år.

Forsvarsaftalen blev underskrevet af et politisk flertal i slutningen af 2023 og er uopsigelig i 10 år. Der er da også fortsat klart politisk flertal bag aftalen.

Det var alt, jeg havde med til dig i dag. Tak fordi, du læste med.

Venlig hilsen

Sofie Øgård Gøttler