Da Forsvarsministeren smed Hækkerups navn på bordet, brød han med en usagt musketered

Godeftermiddag, kære læser

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev. Har du ikke set mig før her i nyhedsbrevet, så tager du ikke fejl. Jeg hedder Sofie og vil fremover som udgangspunkt være din vært her i spalterne og give dig de vigtigste politiske nyheder for dagen. Lad os komme i gang.

I dag har jeg tre historier med til dig fra Christiansborg.

1. Minister kaster aben videre i en af de mest »skandaløse politiske fejlvurderinger i nyere Danmarkshistorie«

Hvem bærer ansvaret for de besparelser, som sendte det danske forsvar i en så rædderlig en tilstand, at der er blevet beskrevet som både udsultet, forsømt og som ude af stand til faktisk at forsvare Danmark?

Ansvars-aben er – særligt siden Ruslands invasion af Ukraine – blevet sendt videre i sådan grad, at dyret efterhånden må være ganske rundtosset. Nærmest samtlige tidligere forsvarsministre siden slut 00’erne og frem har fået peget skyldsfingeren mod sig.

I et interview med Berlingske kaster siddende forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen nu aben videre til Nick Hækkerup, som for Socialdemokratiet bestred forsvarsministerposten fra 2011-2013.

Og det gør han med et hårdt overhåndskast og en formaning om, at Hækkerup bærer det »ultimative« ansvar for de omfattende besparelser i Forsvaret, et politisk flertal gennemførte i 2012.

Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl vurderer, at beskyldningerne markerer et opgør med den musketered om en kollektiv ansvarsfordeling, som ellers har hersket blandt ministrene.

»Det her handler om en af de største og mest skandaløse politiske fejlvurderinger i nyere danmarkshistorie: Troen på, at man kunne skære Forsvaret ned til sokkeholderne, uden at der ville opstå nye trusler,« siger han og vurderer:

»Det ser ud som, at mudderkastningen og abespillet om ansvaret er begyndt. Det bliver rigtig grimt, og slagsmålet vil ikke stoppe, før den sidste historiebog om det 21. århundrede er skrevet.«

Nick Hækkerup griber dog umiddelbart ikke dyret, og afviser at stille op overfor mediet. Nu må vi se, om den bliver liggende hos ham, eller sendes videre.

2. Transportminister stævnes personligt af motorvejsmodstandere

Forsvarsminister Thomas Danielsen (V) trækkes nu personligt ind i sagen om, hvor den kommende Limfjordsmotorvej skal løbe. Det skriver bl.a. Nordjyske og Altinget.

Foreningen ”Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen” har nemlig fredag offentliggjort, at de nu stævner ministeren.

Målet er ifølge foreningen at få domstolene til at tage stilling til, om loven bag anlæggelse af den 3. Limfjordsforbindelse, Egholmlinjen, er lovlig.

I den 128 sider lange stævning argumenteres der for, at lovgivningsarbejdet bag beslutningen har været spækket med fejl herunder for korte høringsfrister til »utidig indblanding« fra ministeren.

Den 3. Limfjordsforbindelse er en 20 km lang fire-sporet motorvej, der føres vest om Aalborg via den lille ø Egholm i Limfjorden.

Thomas Danielsen fastholder dog, at al lovgivning er overholdt, men lukker ellers i.

»Både linjeføringen og alle hensyn til miljø og dyreliv er nøje undersøgt og behandlet inden vedtagelsen af anlægsloven i Folketinget. Den ordentlighed og respekt for processen, der har været, er jeg stolt af. Det, at modstandsgruppen stævner mig personligt, har jeg for nærværende ikke nogen bemærkninger til,« skriver han til Jyllands-Posten.

3. Løkke vil bruge bistandspenge på nye geopolitiske venskaber

Det venskab, man skal betale, er ikke meget værd, lyder et gammelt ordsprog.

Men det er måske en udenrigspolitisk øvelse derhen ad, som udenrigsminister og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, vil kaste sig ud i.

I en kronik og i en artikel fra min kollega Jette Elbæk Maressa i Jyllands-Posten varsler Løkke på regeringens vegne et opgør med med princippet om, at ulandsbistanden skal gå til fattige lande. I stedet vil man nu bruge bistandspenge på at skabe strategiske alliancer, særligt i Sydøstasien.

»I mange år er udviklingssamarbejde blevet opfattet som en velmenende gestus; verdens rigeste har givet til verdens fattigste. En form for almisse eller aflad,« skriver han og fastslår:

»Den tid er forbi. Der er brug for at gøre vores udviklingspolitik mere strategisk og geopolitisk – igen.«

Danmark bruger omkring 22 mia. kr på udviklingsbistand årligt.

_

Det var alt, hvad jeg havde med til dig i ugens sidste udgave af Politisk overblik. Læs med alle hverdage, hvor Jyllands-Posten udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

God weekend!

Med venlig hilsen

Sofie Øgård Gøttler