Vi må håbe, russerne ikke angriber Bornholm i weekenden

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig.

1. Løkke og EU vs. Trump

Disse Trump-forvoldte ekstraordinære tider kræver ekstraordinære handlinger.

Eksempelvis afholdt EU’s handelsministre et ekstra møde mandag.

Danmarks startopstilling var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som i dagens anledning også blev tituleret som Danmarks ”handelsminister”. På mødet, der foregik i Bruxelles, var et europæisk modsvar på Trumps toldkrig på programmet.

Inden mødet mandag sagde Danmarks handelsminister, at han mener, EU’s modsvar bør være »robust, proportional og ikke være eskalerende«.

Og Løkke ville ikke afvise nogen værktøjer på forhånd:

»EU har udviklet en stribe handelspolitiske værktøjer. Nogle af dem var måske ikke så meget tiltænkt konfrontationen med USA, men et andet stort land, men det rokker ikke ved, at de instrumenter findes, og dem skal man ikke på forhånd afskære sig fra at bruge,« sagde Løkke forud for mødet.

Dermed erklærede Løkke sig altså åben for at bruge EU’s såkaldte ”handelsbazooka”, konkluderede flere medier, hvilket skabte nogle kulørte overskifter. I Ekstra Bladet lød overskriften over et billede af Løkke: ”Klar til at bruge bazooka”.

Handelsbazookaen er et værktøj, som EU kan bruge, når en anden regering forsøger at lægge økonomisk pres på EU-medlemslande. Løkke nævnte dog ikke selv B-ordet.

Hvad handelsministrene blev enige om - hvis noget - nåede vi ikke at blive klog på, inden deadlinen for det her nyhedsbrev. Men det kan du læse om på jp.dk, så snart der sker noget.

2. Hvor blev Bornholms forstærkningerne af?

Hvis russerne angriber Bornholm, må vi håbe, de gør det på en hverdag.

For selvom Bornholm i 2018 - altså for syv år siden - blev lovet forstærkninger af sit forsvar i form af en ny eskadron med ca. 100 ekstra soldater, er det endnu ikke sket.

Og lige nu rejser mange af de par hundrede soldater, der er på Bornholm, væk fra øen i weekenden, ofte hjem til Sjælland. Og selv når de er på Bornholm, er deres opgave egentlig slet ikke at forsvare øen, men derimod at rykke ud med Hærens første brigade, når og hvis den skal udsendes til eksempelvis Baltikum.

Det beskriver min kollega Nikolaj Rytgaard i dag, efter han søndag præsterede et læseværdigt digitalt epos om de potentielle militære trusler mod Danmark de kommende år.

Heri fremhæver militæranalytiker Alexander With fra Forsvarsakademiet, at særligt Bornholm kan være et potentielt mål for russisk invasion indenfor to år. Det er der flere årsager til, som du kan læse i artiklen her.

Ifølge militæranalytikeren er det ikke engang nok med nævnte nye eskadron, som altså fortsat lader vente på sig. Han foreslår, at der bør laves en fast forstærket bataljon på minimum 800 mand med luftforsvar, kampsoldater og støttetropper, som kan kæmpe selvstændigt, hvis russerne går i land.

I en mail understreger forsvarsministeren, at der »på nuværende tidspunkt« ikke er en trussel om »et regulært militært angreb« på Danmark. Og at Folketinget er i gang med helt generelt at opruste Danmark.

3. Borgen summer af ministerstorm

Det trækker op til storm på Christiansborg. Ministerstorm!

Stemningen føles lidt ligesom i gamle dage (altså for lidt over to år siden, før flertalsregeringen blev dannet). En minister har jokket i spinaten, og en blodtørstig opposition kredser sig som en ulveflok stille og roligt ind på det sårede dyr.

Det sårede dyr er i den her sammenhæng klimaminister Lars Aagaard (M), som kritiseres for at have tilbageholdt oplysninger for Folketinget om væsentlige forsinkelser i udbygningen af elnettet og dermed rygraden i den grønne omstilling.

Slaget står onsdag, hvor Lars Aagaard i et samråd skal prøve at rede trådende ud og redde sit politiske liv.

Efter mandaterne er raslet af SVM-regeringen siden valget, står oppositionen inkl. løsgængere nemlig nu med overhånden til at afgøre klimaministerens skæbne - eller i hvert fald presse så meget på, at regeringen selv beslutter at amputere klimaministeren og få et nyt ansigt på posten.

Mandag bekræftede Aagaard desuden i et ministersvar, at »sagen har været drøftet i regeringen«. Altså at det ikke kun er ham selv, der har kendt til forsinkelserne uden at fortælle noget til resten af Folketingets partier.

Lige nu er der dog meget, der tyder på, at Aagaard er færdig, vurderer min kollega og Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl. Det forklarer han mere om i en analyse i morgen, tirsdag, som du kan glæde dig til. Det gør jeg i hvert fald.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med alle hverdage, hvor Jyllands-Posten udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Med venlig hilsen

Christian Bigum