Politisk overblik: Ekstra Bladet stempler Vanopslagh med nyt øgenavn

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig.

1. Ekstra-Bladet afslører Vanopslaghs »vilde pjækkeri«

Ekstra Bladet har fundet på et nyt øgenavn til Alex Vanopslagh: »Pjække-Alex«.

Det kan man læse i onsdagsavisen, hvor avisen skriver, at Liberal Alliances formand »skulker fra topmøder«.

Konkret skriver avisen, at Vanopslagh siden årsskiftet kun er troppet op til ét ud af ni møder i Det Udenrigspolitiske Nævn. Det er det udvalg på Christiansborg, hvor en udvalgt skare fra Folketinget og regeringen drøfter spørgsmål indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik - underlagt tavshedspligt.

Hvorfor i al verden »pjækker« Vanopslagh fra møder i så vigtigt et udvalg, når han samtidig ofte understreger sin interesse i og vigtigheden af netop udenrigs- og sikkerhedspolitik i offentligheden?

Det er der mange, der undrer sig over blandt dem Ekstra Bladet har talt med, skriver avisen.

Ikke underligt mener ærkefjenderne i Socialdemokratiet - her i skikkelse af retsordfører Bjørn Brandenborg - at det er for dårligt af Vanopslagh:

»Det vidner om meget dårlig dømmekraft, at Vanopslagh som statsministerkandidat (det har Vanopslagh ikke meldt sig som endnu, red.) åbenbart ikke finder arbejdet i Det Udenrigspolitiske Nævn vigtigt i denne tid,« siger Brandenborg til Ekstra Bladet.

Ifølge Alex Vanopslagh skyldes hans sjældne fremmøde i Nævnet, at han »nogle gange har nogle andre ting«, han skal, som han »prioriterer højere end møderne i UPN«.

»Det står jeg ved. Som partileder har jeg selvfølgelig en stram kalender,« siger han til Ekstra Bladet.

Vanopslagh fastholder imidlertid, at han er »fuldstændig orienteret«. For det første drøfter han »løbende« indholdet af de møder, han ikke kunne være med til, med partifællen Lars-Christian Brask, som er næstformand i udvalget. Derudover har han som partileder deltaget i fem fortrolige orienteringer i Statsministeriet, oplyser partiet.

2. Grønlands kommunalvalg gav endnu en vægerlussing til IA

Endnu et valg er blevet afgjort i Grønland. Og igen med et opsigtsvækkende resultat.

I modsætning til parlamentsvalget i marts, gik kommunalvalget tirsdag formentlig manges næser forbi.

I hvert fald herhjemme. Men også på Grønland, virker det til, hvor kun ca. halvdelen af grønlænderne (53 pct.) valgte at stemme.

Onsdag er stemmerne talt op. Men magten over de fem kommuner mangler stadig at blive konstitueret.

Her er valgets tale opsummeret i fire punkter:

- Inuit Ataqatigiit (IA) fik en vaskeægte vælgerlussing. Partiet går markant tilbage, akkurat ligesom til parlamentsvalget. IA går 15,5 procentpoint tilbage og får godt 21 procent. Før valget bestred IA borgmesterposten tre af landets fem kommuner.

- Siumut blev det største parti trods en lille tilbagegang sammenlignet med sidste valg. Partiet får godt en tredjedel af stemmerne og står nu ifølge Ritzau til at få tre til fire borgmesterposter, alt afhængig af hvordan konstitueringerne kommer til udspille sig.

- Partiet Demokraatit følger fint op på dets storsejr ved parlamentsvalget, hvor det vandt regeringsmagten. Ved det netop overståede kommunalvalg går partiet 18 procentpoint frem og vinder en fjerdedel af stemmerne. På kommuneniveau står partiet til at få én borgmesterpost, hvilket er det samme som ved kommunalvalget i 2021.

- Der hersker fortsat usikkerhed om, hvem der vinder hovedstaden Nuuk. Ifølge det grønlandske medie KNR opnår både Siumut og IA syv mandater hver, mens Demokraatit og får fire og Naleraq får ét mandat. Om IA kan beholde borgmesterposten i Nuuk bliver altså op til konstitueringsforhandlingerne.

3. Regeringen vil give amerikanske soldater magt over civile danskere

Og nu til forsiden af Jyllands-Posten i dag, hvor vi kan afsløre en hidtil ukendt detalje i den kontroversielle forsvarsaftale mellem Danmark og USA, som ventes endeligt godkendt i Folketinget de kommende uger.

Med aftalen får USA nemlig ikke kun ret til at udstationere tropper permanent i Danmark.

De amerikanske tropper og deres militærpoliti får også ret til at »udøve beføjelser over for civile personer på dansk territorium, hvis det er nødvendigt for de amerikanske styrkers brug, drift og forsvar af samt kontrol over de aftalte anlæg og områder«.

Det fremgår af et notat fra Forsvarsministeriet, som mine kollegaer Mads Bonde Broberg og Helene Kirstine Holst har fået fat i.

Det interessante - og nye - her er ordet »civile«. For det fremgår ikke af den oprindelige aftale.

Og de beføjelser overfor civile danskere får amerikanerne ikke kun på de tre baser på flyvestationerne i Aalborg, Skrydstrup og Karup. Beføjelserne gælder også »tæt ved« baserne og i »områder, hvor der er amerikanske styrke til stede«. Det er endnu ikke afgrænset, hvor bredt de formuleringer kan tolkes.

Det er blot et eksempel på, hvor »upræcis« aftalen generelt er formuleret, hvilket skaber en uvished for, hvor grænserne går for amerikanerne, påpeger seniorforsker Peter Vedel Kessing ved Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Enhedslisten, der i det hele taget er imod forsvarsaftalen, er det »alarmerende«, at USA får disse beføjelser.

»Det er ret vidtgående, at vi afleverer ordenshåndhævelsesbeføjelser til et fremmed lands militærpoliti,« siger udenrigsordfører Trine Perthou Mach (EL) og tilføjer:

»Hvilke midler på de tage i anvendelse? Må de skyde på danske borgere? Må de slå på danske borgere?«

Hos De Konservative, som støtter forsvarsaftalen, undrer formand Mona Juul sig over, at de nævnte beføjelser over civile er mere vidtgående end dem, Sverige og Norge har givet amerikanerne i deres lignende forsvarsaftaler.

»Det er helt klart noget, vi vil spørge ind til i lovbehandlingen. Regeringen må redegør for, hvorfor det er nødvendigt, og hvorfor vores aftale er anderledes,« udtaler hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Hans ministerium understreger i en kommentar, at amerikanernes beføjelser skal »udøves i overensstemmelse med sikkerhedsplaner, som skal koordineres med danske myndigheder«.

»De danske myndigheder vil have kontrol med, hvordan sikkerhedsplanerne udmøntes i praksis. Der er således ikke tale om, at amerikanske styrker får uafgrænsede beføjelser på dansk territorium,« står der.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor Jyllands-Posten udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Med venlig hilsen

Christian Bigum