Politisk overblik: Endnu en minister skruer op for kritikken af Trump

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig.

1. Endnu en minister skruer op for kritikken af Trump

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) tilslutter sig rækken af ministre i regeringen, der skruer op for retorikken over for USA’s præsident.

I et interview med Berlingske retter erhvervsministeren nemlig en appel til Donald Trump om at bremse sine planer om handelskrig med Europa, som præsidenten den seneste tid har lagt op til.

»Trump skal stoppe. Der kommer ikke noget godt ud af en handelskrig, kun problemer. Det siger vi som USA’s venner,« udtaler han.

Trump har gentagne gange truet Europa med told på europæiske varer og industri, eftersom EU har til formål at »udnytte USA«, mener præsidenten. Derfor ventes han onsdag at præsentere en mere konkret plan for, hvordan visse europæiske varer vil blive ramt af told. Trump har på forhånd døbt dagen, hvor han ventes at gøre alvor af sine trusler, for »befrielsesdagen«.

Morten Bødskov mener dog, at dette syn på verdenshandlen er »det rene gift« for både Europa og USA, og allerede inden Trump blev indsat som præsident, havde erhvervsministeren indkaldt erhvervslivets top til et møde om, hvad de kunne risikere at forvente med Trump i Det Hvide Hus.

Til trods for den seneste udvikling anser Morten Bødskov fortsat USA som Danmarks venner og vigtigste allierede.

Bødskovs udmelding er det seneste eksempel på, at regeringen generelt har bevæget sig et stykke væk fra den meget diplomatiske tone, der først blev lagt an over for Donald Trump, til mere kontante og direkte vendinger henvendt den amerikanske præsident.

Tirsdag kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) det for et »uacceptabelt pres« fra USA, at en amerikansk delegation med vicepræsident J.D. Vance i spidsen planlagde at besøge Grønland – stik imod grønlændernes ønske og behov.

Torsdag kaldte forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) det en »skjult trussel over for Rigsfællesskabet«, efter Donald Trump tidligere samme dag udtalte, at USA vil »gå så langt, som vi er nødt til« for at få Grønland.

Og senest har såmænd den tidligere statsminister for Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt, i et interview med CNN, kaldt snakken om, at Danmark skulle være en dårlig allieret over for USA for »en smule fornærmende«.

Det sidste er næppe sagt i denne sag, og foreløbigt kan vi med spænding se frem til, at Mette Frederiksen fra onsdag til fredag vil besøge Grønland for at »styrke sammenholdet med Grønland«. Statsministeren skal bl.a. mødes med den nyvalgte regeringschef, Jens Frederik-Nielsen.

2. Ny flådeplan møder kritik

Søndag præsenterede Forsvarsministeriet regeringens forslag til, hvordan den danske flåde fremover skal se ud.

Bl.a. skal det danske forsvar være i stand til at overvåge kritisk infrastruktur under havets overflade. Det skal ske ved hjælp af undervandsdroner, som kan overvåge kabler og rørledninger på havets bund.

Derfor vil regeringen etablere et såkaldt udviklingsprogram for de pågældende droner.

Derudover vil regeringen også anskaffe 21 fartøjer til Marinehjemmeværnet og fire nye havmiljøskibe. Sidstnævnte skal bruges til at lægge miner og overvåge farvandet, lyder det i pressemeddelelsen, hvor flådeplanen bliver kaldt »ambitiøs«.

Planen får dog kritik for, at den ikke indeholder nogen beskrivelse af, hvad man vil gøre med hensyn til byggeriet af nye fregatter og andre krigsskibe.

Til TV 2 forklarer Troels Lund Poulsen, at det skyldes, at regeringen afventer, at Nato præsenterer sine styrkemål – altså kravene til Forsvarets kampkraft–, hvilket ventes at ske i juni.

Det møder dog kritik fra forsvarsordfører for Liberal Alliance, Carsten Bach, der mener, at forklaringen er en anden end den, ministeren giver.

»Regeringen har til trods for drypvist at have hældt nye og flere milliarder i det danske forsvar ikke Finansministeriets velsignelse til at lave den langsigtede flådeplan, der er behov for,« siger Carsten Bach til TV 2.

3. Minister vil drastisk nedbringe ventetid til psykolog

Regeringen vil sikre, at unge med angst eller depression hurtigere kan få psykologhjælp.

Det siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

Fremover skal danske unge mellem 18 og 24 år med angst eller depression have ret til at komme til en privat psykolog, hvis ventetiden i det offentlige er mere end 30 dage.

Ifølge TV 2 har Dansk Psykolog Forening opgjort ventetiden til 26 uger.

Med andre ord vil sundhedsministeren altså nedbringe ventetiden fra godt et halvt år til en måned.

Siden 2021 har unge mellem 18 og 24 år med angst eller depression haft mulighed for at få gratis psykologhjælp fra det offentlige med en henvisning fra egen læge.

Men fordi ventetiden er så lang, søger de unge med en god sundhedsforsikring eller sund økonomi i det private, hvor de hurtigere kan komme til. Unge, der er mindre økonomisk velstillet, må i stedet vente måneder, før de kan få hjælp.

Hurtigere psykologhjælp til unge med angst og depression er en del af regeringens kommende psykiatriplan, som ventes præsenteret i de kommende uger.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor Jyllands-Posten udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Med venlig hilsen

Rasmus Emborg