Fortsæt til indhold
Politik

Karsten Lauritzen blev pludselig hængt ud som mulig sex-forbryder: Nu vil Berlingske »evaluere« sin dækning

Pludselig så Karsten Lauritzen, fhv. minister og nu topleder i erhvervslivet, sit eget navn florere på sociale medier som den »eksminister«, som nu er tiltalt for besiddelse af overgrebsmateriale med børn. Han skyder skylden på en artikel i Berlingske.

Karsten Lauritzen vidste, at »eksministeren« ikke var ham.

Alligevel løb det ham koldt ned ad ryggen, da han i weekenden så sig selv blive hængt ud på sociale medier som den eksminister, der er blevet tiltalt for besiddelse af en børnesexdukke og overgrebsmateriale med børn.

Derfor rejser han nu en hård kritik af Berlingske, hvor chefredaktøren nu bebuder, at mediet vil »evaluere« sin dækning.