Politisk overblik: Partilederne krydser klinger i Aalborg, og statsministeren vækker opsigt i Bruxelles

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg to historier fra Christiansborg til dig

1. Partilederne krydser klinger i Aalborg

I dag og i morgen er Aalborg det absolutte knudepunkt i dansk politik.

Her stimler hundredvis af kommunalpolitikere, borgmestre og folketingsmedlemmer sammen til Kommunernes Landsforenings årlige topmøde.

Med undtagelse af Mette Frederiksen (S) krydsede samtlige danske partiledere i formiddags klinger i en partilederdebat til arrangementet.

Og trods nogen indledende hyggesnak om Tørring Gymnasium fik politikerne alligevel drøftet en god håndfuld emner på kun tre kvarter.

Her følger udpluk fra diskussionen, som jeg fulgte digitalt fra Christiansborg.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) blev spurgt, om Venstre kunne garantere, at det fortsat er muligt at investere i velfærden i lyset af de enorme omkostninger, som oprustningen vil medføre.

Med henvisning til den mildest talt urolige verdenssituation svarede Troels Lund, at han ikke tror, »dybden af det, vi står over for,« står klart for særlig mange:

»Og selvom jeg gerne vil gøre Danmark rigere - og det vil jeg - så kommer vi jo til at prioritere i forhold til, at når man skal bruge meget, meget, meget større summer på forsvaret - så er der nogle ting, som man ikke kan prioritere på samme måde, som man ellers kunne.«

Men det betød altså ikke nødvendigvis besparelser på velfærden, mente Troels Lund, før han begav sig ud i en analogi, der ellers lød meget som netop det:

»Hvis du har 100 kroner, så er det klart, at så kan du jo i en verden, som var anderledes end den, vi er i i dag, have valgt at bruge dem på meget mere velfærd, end der, hvor jeg synes, vi kommer til at bruge pengene.«

Finansminister Nicolai Wammen (S), som vikarierede for statsministeren i dagens debat, blev spurgt, om dette års økonomiaftale ligesom sidste års vil »give luft til velfærdsinvesteringer«.

»Jeg forventer, at vi kan finde en god balance, også i fremtiden, mellem forsvaret og sikkerhed, og at vi også skal have et godt velfærdssamfund. Vi skal kunne begge dele,« lød det fra Wammen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) blev mindet om sin regerings løfte om at øge beskæftigelsen med, hvad der svarer til 45.000 fuldtidsstillinger.

»Her, godt halvvejs ind i valgperioden, har I fundet 28.800. Hvordan vil I finde de sidste 16.200?« lød spørgsmålet til Wammen.

Ministeren lagde ud med at prale med, hvor meget mere denne regering har præsteret på dette område end tidligere regeringer.

Det fremstod uklart, om Wammen også henviste til den fhv. S-regering, hvor han bestred samme ministerpost.

»Vi har virkelig taget denne opgave alvorligt og har nu cirka 30.000 beslutninger, der vil skaffe et øget arbejdsudbud på cirka 30.000. Og vi vil komme med forslag til, hvordan vi kommer i mål med de sidste,« svarede han uden at gøre mig meget klogere. Måske salen i Aalborg blev.

Både Konservatives Mona Juul og De Radikales Martin Lidegaard slog under debatten på tromme for, at Danmark fortsat skal holde døren åben for international arbejdskraft.

»Det er jo grunden til, at råderummet (det økonomiske råderum, red.) vokser og vokser og vokser i de her år. Det er primært fordi, der kommer flere dygtige mennesker til Danmark, og de bidrager kolossalt,« mente Lidegaard.

Det er en forsimplet anskuelse, indvendte Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Han har intet imod en »specialiseret læge fra Asien«, men hvis det gælder de mere borgernære erhverv, skal der i Messerschmidts øjne rekrutteres i andedammen.

»Der er da langt bedre at satse på nogle af de folk, som i dag trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet alt for tidligt,« sagde Messerschmidt og indskød også, at kommunerne sidder på en guldgrube af kvalificeret personale, der bruger tiden på »administration og bureaukrati«.

Det var Troels Lund Poulsen (V) sådan set enig med Messerschmidt i.

»Det har regeringen faktisk også taget en beslutning om, at det vil vi gerne gøre noget ved,« sagde Troels Lund, før han rettede et syrligt kompliment mod DF’s formand:

»Der kan du klappe dig selv på skuldrene og sige, at du i hvert fald været med til at forandre nogle ting i en bedre retning.«

Messerschmidt fik senere mulighed for at gengælde Troels Lunds ros:

»Jamen jeg vil bare takke Troels. Jeg synes, det er dejligt, at regeringen har truffet en beslutning om at træffe en beslutning. Det er fandme handlekraft i en internationalt urolig verden.«

2. Mette Frederiksen vækker opsigt til EU-topmøde

Statsminister Mette Frederiksens (S) fravær fra dagens KL-topmøde i hendes hjemby Aalborg skyldtes torsdagens EU-topmøde i Bruxelles.

På dagsordenen var bl.a. europæisk oprustning og kontinentes sikkerhedssituation - og som en tung sky over topmødet hang USA’s præsident Trumps bestræbelse på en hastig afslutning af Ukrainekrigen.

Forud for dagens topmøde erklærede statsministeren, at Europa bør kunne »forsvare sig selv fuldstændigt inden for tre til fem år«.

I samme ombæring opfordrede hun de mere tilbageholdende EU-lande til at komme i omdrejninger og se den russiske trussel i øjnene:

»Jeg vælger at lytte mere til frontstaterne. Altså de lande, der har en historisk erfaring med Rusland. Den er i alle lande negativ.«

Statsministeren hældte også koldt vand på de verserende fredsforhandlinger om Ukraine mellem Rusland og USA.

Hvis Rusland ønskede fred, kunne de for længst have indgået en fredsaftale, sagde hun.

»Der var en samtale mellem præsident Trump og præsident Putin, og hvad gør russerne derefter? De bomber Ukraine. Det er en mærkelig måde for Rusland at slutte fred på,« citerer The Guardian hende for.

Allerede fra den helt tidlige morgenstund havde statsministeren gjort sig bemærket i internationale medier.

Hun har givet et interview til det amerikanske medie Politico, som i rubrikken skriver, at »JD Vance had a point on migration, Denmark’s prime minister warns EU leaders«.

Oversat: Mette Frederiken mener, at den amerikanske vicepræsident har en pointe, hvad angår migration.

Der henvises til Vances nylige udtalelser i München, hvor han sagde, at migration er en større trussel mod Europa, end Rusland er.

»Jeg anser massemigrationen til Europa som en trussel mod hverdagslivet i Europa,« siger Mette Frederiksen til Politico.

Der er dog intet citat fra statministeren, hvor hun direkte siger, at JD Vance har en pointe.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen