»Det må aldrig nogensinde ske igen«: Kritikken hagler ned over minister efter skandaleforløb

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

I dag har jeg to historier fra Christiansborg til dig.

1. Beskæftigelsesminister lægger sig fladt ned til møde

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lagde sig fladt ned, da hun i går mødtes med aftalepartierne bag hendes skandaliserede lov om arbejdspligt.

En arbejdspligt, der skulle skubbe ikkevestlige indvandrere ud på arbejdsmarkedet, men som har vist sig også at ramme visse danskere.

Det har affødt kritik fra danskerne, der rammes, og fra partier, der ikke mener, de blev informeret om denne konsekvens under forhandlingerne.

Blandt de danskere, som på papiret omfattes af loven, er adoptivbørn fra udlandet, børn født i udlandet af rugemødre og danskfødte børn, som er kommet til verden i udlandet.

På lovpapiret er disse danskere ikke sidestillet med deres pæredanske forældre, når det gælder kontanthjælp.

De er derimod på ligefod med visse indvandrere, som efter de nye regler skal stå til rådighed for at arbejde 37 timer om ugen for at modtage en ny mindstesats af kontanthjælp, som de også rykkes ned på.

I går mødtes partierne bag aftalen, som foruden regeringen tæller Danmarksdemokraterne (DD) og Dansk Folkeparti (DF).

De skulle bl.a. drøfte de grupper af danskere, som Ane Halsboe-Jørgensen efter ugers pres har lovet at undtage fra den nye lov.

Ministeren har foreløbig lovet, at adoptivbørn fra udlandet og børn af udenlandske rugemødre skal undtages.

Jeg ringede i dag til DD og DF’s beskæftigelsesordførere for at høre, hvad der skete til mødet.

Beskæftigelsesministeren lagde fra land med en beklagelse, fortæller DF’s beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann:

»Hun startede mødet med at undskylde over for aftalepartierne, at vi ikke var blevet oplyst omkring, at den her arbejdspligt ville komme til at ramme adopterede danskere og det, der bliver betegnet som udlandsdanskere.«

DD’s beskæftigelsesordfører, Charlotte Munch, bekræfter Halsboe-Jørgensens beklagelse:

»Hun lagde sig fladt og undskyldte,« fortæller Munch og tilføjer, at dette i hendes øjne »var på sin plads«.

Zimmermann giver også Halsboe-Jørgensen »point for at lægge sig ned« og for ministerens erkendelse af, at adopterede danskere skal undtages de nye regler.

Helt tilfreds er Zimmermann dog langt fra.

DF-ordføreren mangler stadig svar på, hvorfor danskere født i udlandet skal omfattes af de nye kontanthjælpsregler.

»Det har jo ikke på noget tidspunkt været intentionen bag den her lov,« mener Zimmermann og peger i stedet på kronisk arbejdsløse ikkevestlige indvandrere som målgruppen.

Selv har ministeren forklaret Politiken, at udlandsdanskere omfattes, fordi at »hvis man bor en del af sit liv i et andet land og ikke betaler skat i Danmark, har man heller ikke fuld adgang til danske ydelser«.

Trods ministerens undskyldning til gårsdagens møde gik Zimmermann ikke tilfreds derfra.

Hans tillid til ministeren kunne lige nu ligge på et meget lille sted.

»Først og fremmest fordi, det selvfølgelig er dybt problematisk, at vi ikke får noget, der er så vigtigt og essentielt at vide under forhandlingerne,« siger Zimmermann med henvisning til omfattelsen af danskere i loven:

»Det må aldrig nogensinde ske igen.«

Charlotte Munch oplevede en stor lydhørhed fra ministeren, men svarer ikke klart på, om hun fortsat har tillid til hendes håndtering af sagen.

»Det kan i hvert fald ikke nytte noget, at ministeren har nogle oplysninger, vi andre ikke har. Det er en virkelig dårlig forhandlingsstil,« siger hun også med med henvisning til omfattelsen af danskere i loven.

Efter længere tids pres erkendte Ane Halsboe-Jørgensen i starten af marts, at hun hele tiden havde vidst, at adoptivbørn ville være omfattet af hendes nye regler.

Jeg har kontaktet Beskæftigelsesministeriet for at bekræfte, om ministeren gav en undskyldning til mødet, og for at høre hvordan det står til med ministerens lovede undtagelser fra loven.

De har ikke ønsket at svare.

2. Moderaterne stempler ind i debatten om kvinders underskudsforretning

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, stempler nu ind i debatten om, at kvinder er en underskudsforretning for den danske statskasse.

Det viser en opsigtsvækkende beregning, som er udarbejdet for De Økonomiske Råd, som Jyllands-Postens i disse dage afdækker.

Ifølge økonomiprofessor Nina Smith skyldes kvindernes underskud helt overordnet, at de tjener mindre, oftere arbejder deltid og tager en større del af både barslen og børns sygedage.

Og det synspunkt tilslutter Monika Rubin sig.

»Vi har generelt en udfordring med, at det er kvinderne, der løfter opgaverne i hjemmet. Det gør, at de også kommer bagud karrieremæssigt og i forhold til kroner og ører. F.eks. er det også oftest kvinder, der tager barnets første sygedag,« siger hun i et interview med min kollega Rasmus Emborg.

I Rubins øjne er løsningen simpel: Mændene skal »ind i hjemmene«.

Sagt med andre ord skal de huslige pligter fordeles mere ligeligt, således at kvinderne i højere grad kan indfri deres potentiale på arbejdsmarkedet.

Det skorter dog med bud på, hvad Rubin og regeringen kan gøre for at udligne den økonomiske kønsulighed.

»Jeg har ikke noget konkret politisk på bedding lige nu. Det, jeg prøver at gøre, er at italesætte de strukturelle udfordringer, vi bliver nødt til at forholde os til. Hvad løsningerne skal være, må man finde ud af hen ad vejen,« siger Rubin.

Da min kollega Christian Bigum forleden stillede samme spørgsmål til Rubins regeringskollega, ligestillingsminister Magnus Heunicke, havde han kun ét bud.

En ny lovgivning, som skal sikre løngennemsigtighed og ligeløn i erhvervslivet.

Resten af interviewet brugte ministeren på at skyde Enhedslistens løsningsforslag ned.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen