I nat bejlede Trump igen til Grønland: Dette står på spil til landets skæbnevalg

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Jeg har tre historier fra Christiansborg til dig i dag.

1. Grønland går til valg i en brydningstid

Mens den transatlantiske verdensorden synes at slå sprækker som aldrig før, går grønlænderne i morgen til stemmeurnerne.

Den godt 56.700 indbyggere store befolking skal sammensætte parlamentet, Inatsisartuts, 31 pladser og bestemme, hvilket parti der skal lede forhandlingerne om en ny regering, Naalakkersuisut.

Grønlands rolle i rigsfællesskabet og orienteringen mod USA er blandt de store valgtemaer på øen, som ligger midt imellem Amerika og Europa.

Selvstændighedsdebatten har pågået i Grønland i årtier, men den amerikanske præsident Trumps ganske åbenlyse interesse for landet har i den grad forstærket debatten i Grønland såvel som i Danmark.

Fem ud af de seks opstillingsberettigede grønlandske partier går ind for selvstændighed. Men hvordan denne selvstændighed skal skrues sammen, og hvornår det skal ske, er der ikke enighed om.

Selvstændighedshøgene Naleraq vil f.eks. forlade rigsfællesskabet inden for tre år, hvorimod socialdemokratiske Siumut efter lidt frem og tilbage nu mener, at man bør afvente den kommission, der skal undersøge selvstændighedsprocessen, før sådan en sættes i gang.

Samtlige partier - ligesom langt størstedelen af den grønlandske befolkning - afviser Donald Trumps ambitioner om amerikansk kontrol over Grønland.

Så sent som i nat dansk tid bejlede præsidenten igen til Nuuk på sit sociale medie Truth Social, hvor han lovede at beskytte grønlænderne, gøre dem »RIGE« og bød dem velkommen som en del af USA.

De grønlandske partier er enige om, at der fortsat skal plejes et tæt forhold til amerikanerne ikke mindst i forhold til fremtidige økonomiske investeringer.

For som det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) forklarede mig forleden, er der brug for »flere penge i kassen«, hvis Grønland skal stå på egne ben.

Underforstået skal Grønland etablere flere indtjeningskilder, hvis landets samfundsmodel skal kunne finansieres i en fremtid uden bloktilskud.

Foruden de højtravende geopolitiske spørgsmål er det de ganske almindelige hverdagsproblemer, som fylder i valgkampen.

Her taler vi priserne i landets supermarkeder, boligmangel, sociale udfordringer, arbejdsløshed samt kvaliteten af både sundhedsvæsnet og velfærdstilbuddene til landets børn, unge og ældre.

Den eneste meningsmåling, der kan spå om valgets udfald, blev foretaget af analysefirmaet Verian for den grønlandske avis Sermitsiaq og Berlingske kort før valgudskrivelsen.

Den viste, at den nuværende landsstyreformand, Múte B. Egedes, regeringsparti IA står til en tilbagegang fra 36,6 pct. af stemmerne ved valget i 2021 til godt 31 pct. nu.

Det andet regeringsparti Siumut står til at gå fra 29,5 pct til 21,9 pct.

Flere mindre partier heriblandt Naleraq spås fremgang.

Men 30 pct. af de næsten 500 adspurgte i undersøgelsen svarede, at de ikke vidste, hvem de ville stemme på til valget. Og som bekendt er der sket ganske meget i Grønland, rigsfællesskabet og verden siden januar.

2. Stephanie Lose taler ministersprog om EU’s oprustningsplan

I fredags forsøgte jeg at opklare, hvilken betydning EU’s 6.000 mia. kr. dyre oprustningsplan ”REARM Europe” får for Danmark.

Og nu er der indløbet et svar fra økonominister Stephanie Lose (V).

Men først lidt baggrund.

Det svimlende milliardbeløb skal bruges på at ruste EU mod truslen fra Rusland og sikre unionslandene, hvis amerikanerne trækker stikket fra Nato.

Milliarderne hentes flere steder fra og kan udmøntes i løbet af de næste fire år.

Jeg sendte følgende spørgsmål til økonomiminister Stephanie Lose (V):

»Vi er glade for, at der nu er bred støtte fra EU-landene til REARM Europe. Det er vigtigt. Kommissionen lægger op til et nyt fælles låneinstrument, mobilisering af flere private investeringer i forsvar og fleksibilitet inden for EU’s finanspolitiske regler,« svarer Lose på mail:

»Nu skal EU-kommissionen vende tilbage med et konkret forslag til udmøntningen, før vi kan sige noget mere præcist om betydningen for Danmark. Det ser jeg frem til,« afrunder ministeren.

Hvis du synes, svaret lyder en anelse tåget, er jeg enig.

Derfor har jeg bedt vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, oversætte Loses svar fra ministersprog til almindelig dansk:

»Ministersprog er kendetegnet ved altid at bruge uendeligt mange ord for at udtrykke noget meget, meget enkelt. Særligt, hvis pointen er en, som ministeren ikke helt har lyst til at sige ligeud. I dette tilfælde er den præcise oversættelse af Loses lange sætninger denne: ”Jeg aner det ikke!”«

3. Regeringen præsenterer tryghedspakke

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) præsenterede i dag regeringens nye ”tryghedspakke”.

»Dette er en gave til hele Danmark,« lød det i formiddags fra ministeren til et pressemøde på Odense Banegård.

Hummelgaards gavebod byder på i alt 15 tiltag, der skal forbedre trygheden i Danmark, herunder flere vagter i tog, udelukkelse af voldtægtsdømte fra nattelivet og mere overvågning rundt omkring.

Regeringen medgiver, at langt de fleste danskere allerede føler sig trygge, men Hummelgaard vil alligevel banke utrygheden et nøk længere ned.

Det vil ministeren blandt andet gøre ved at lempe reglerne for, hvor og hvornår der må sættes overvågningskameraer op i det offentlige rum.

Dette tiltag har min kollega Rasmus Emborg allerede beskrevet her i avisen.

»Det helt overordnede formål er at øge trygheden. At sørge for at folk, der færdes i det offentlige rum, uanset hvem de er, hvor de bor, og hvor udsatte de er for kriminalitet, kan føle sig trygge,« forklarede Hummelgaard min kollega.

Tiltaget skal først og fremmest øge trygheden, men også forebygge kriminalitet, sagde justitsministeren.

Det Kriminalpræventive Råd tvivler dog på, at tiltaget vil få en større indvirkning på nogen af delene.

»Overvågningens forebyggende effekt på personfarlig kriminalitet er meget lav,« forklarede rådets sekretariatschef, Anne-Julie Boesen Pedersen, forleden min kollega, før hun gik videre til den tryghedsfremmende indvirkning:

»Der er nogle studier, der peger på en positiv effekt. Men de er ikke særligt solide, så dem skal man tolke lidt varsomt.«

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen