Fortsæt til indhold
Politik

Nyt udspil møder modstand: »Jeg ved godt, at kritikken af det, vi foreslår, er skrevet på forhånd«

Effekten af overvågning er tvivlsom, og der skal mere end kameraer til for at bekæmpe utryghed og kriminalitet, mener Det Kriminalpræventive Råd. Justitsministeren varsler flere tiltag i regeringens kommende tryghedspakke.

Danskerne skal filmes mere på gader og stræder.

Det mener justitsminister Peter Hummelgaard (S), der onsdag præsenterede en række initiativer, der skal bane vej for flere overvågningskameraer i det offentlige rum.

Grundtanken er, at det skal øge trygheden og samtidig forebygge kriminalitet.

Men det er der ikke ret meget forskning, der peger på rent faktisk også vil blive effekten af mere tv-overvågning.