Grønlandsk politiker har fået nok: Fjeldabe og grønlænderstiv skal fjernes fra ordbogen

Den grove vending har længe naget det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA).

Så da regeringen i går præsenterede en handlingsplan, der skal bekæmpe racisme mod grønlændere i Danmark, protesterede Chemnitz på ny.

»At ”grønlænderstiv” er et officielt ord i den danske ordbog er mig ubegribeligt,« sagde hun til TV2.

Kort sagt: Ordet skal stryges fra ordbogen. Men hvad sker der, hvis vi renser den for alskens grimme, grove og diskriminerende vendinger?

Det ringede Jyllands-Posten til Chemnitz for at høre hende nærmere om.

»Når man har et officielt ord, bliver det også en officiel blåstempling af, at grønlænderstiv er et ord, som man sagtens kan bruge. Det, synes jeg, er et ekstremt ærgerligt signal at sende,« siger Chemnitz til en start.

Nedsættende og stereotyp

Den lidet flatterende vending optræder i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs opslagsværk ”Den Danske Ordbog”, som ifølge DR støttes med midler fra Kulturministeriet.

Ordbogen beskriver det danske sprog, som det er, og opdateres, som sproget udvikler sig.

I ordbogen noteres det, at grønlænderstiv er nedsættende, og brugen »kan opleves problematisk, fordi det bygger på en stereotyp forestilling om grønlænderes alkoholvaner.«

Over for DR afviser Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs direktør, Karen Skovgaard-Petersen, at fjerne vendingen fra ordbogen:

»Vi er nødt til at anerkende, at folk siger nogle ubehagelige ting. Det betyder også, at der kommer ubehagelige ord med. Det er en konstatering af, at ordet blev brugt hyppigt på det tidspunkt, ordet blev optaget i ordbogen,« lyder det fra direktøren, som i samme medie får opbakning fra den anerkendte sprogforsker Marianne Rathje.

Men de argumenter giver Aaja Chemnitz ikke meget for.

Direkte gift for rigsfællesskabet

»Jeg synes, at man fra officiel hold er nødt til at tage afstand fra, at ordet grønlænderstiv skal være anerkendt som et ord, der bliver brugt,« siger Chemnitz og uddyber:

»Fordi det er direkte nedladende mod en hel etnisk gruppe og skadeligt for relationen mellem Grønland og Danmark.«

Ordet står i en ordbog, hvis formål er at registrere ord, der bruges i det danske sprog. I ordbogen bliver ordet betegnet som nedsættende. Der står, at det bygger stereotype opfattelser af grønlænderes alkoholforbrug. Er det ikke en meget fair beskrivelse af ordet?

»Hver gang man gengiver et nedsættende ord – selvom man siger, at det er nedsættende – blåstempler man, at det er et ord, der bruges som en del af det danske ordforråd.«

»Kigger du på mange undersøgelser, vil du se, at der er grønlandske universitetsstuderende, som vælger ikke at være en del af fællesskabet, fordi det eneste, de bliver mødt af, er ”nå, har du fået guldøl til morgenmad, eller skal du drikke dig grønlænderstiv?”«

»Det er direkte gift for rigsfællesskabet, at man bliver ved med at insistere på at bruge et ord, som man selv anerkender er nedsættende.«

Går man ikke ad en farlig vej, hvis man begynder at censurere begreber? Skal man så også fjerne ubehagelige episoder fra historiebøgerne, fordi det er noget, der ikke er rart at tale om?

»Men det er jo ikke at censurere. Det, man gør i dag, er jo at blåstemple en betegnelse. Det er jo på den måde også at tage ansvar for, at det er et officielt ord, som man dermed synes, man godt kan videreføre og gøre brug af. Det synes jeg ikke, man kan stå inde for.«

»Det undrer mig meget, at man ikke selv kan se det. Mit arbejde bliver meget op ad bakke, hvis det ikke er indlysende for folk, at hvis man gerne vil have et godt samarbejde, et ligeværdigt partnerskab, så skal man også tale ordentligt og respektfuldt om hinanden. Ordet grønlænderstiv hører ikke på nogen måde til i rigsfællesskabet i 2025.«

Mange grove vendinger i ordbogen

Grønlænderstiv er på ingen måde den eneste grove vending i ordbogen.

Et hurtigt kig gennem ordbogens digitale udgave tæller ord som neger, perker, frøæder, pølsetysker og fjeldabe.

”Fjeldabe” – som ifølge ordbogen rettes mod nordmænd – vil Chemnitz også have streget ud, da vendingen ifølge hende også bruges nedsættende om grønlændere. Resten af de grove betegnelser må Jyllands-Posten drøfte med de folk, de retter sig imod, siger politikeren.

Vendingen ”svenskerstiv” optræder sågar også i ordbogen som synonym for netop grønlænderstiv: »Bygger på den stereotype opfattelse, at svenskere ofte tager på endagstur til Danmark med det formål at beruse sig,« lyder beskrivelsen.

Men ifølge Chemnitz er der en »afgørende forskel« på vendingerne grønlænder- og svenskerstiv, som også har betydning for hendes aversion mod ordet ”fjeldabe”.

Forskellen bunder i det historisk ulige magtforhold mellem Danmark og Grønland, mener Chemnitz:

»Der er tale om et magtforhold, hvor Danmark har været kolonimagten og Grønland kolonien. Og det er det, man gerne vil gøre op med. Begreber er med til at forme, hvordan vi begriber verden. Derfor betyder begreber noget for, hvordan vi ser hinanden. Det er mig ubegribeligt, at jeg er nødt til at sidde og forklare noget, der er så indlysende.«