Regeringen får hidtil værste resultat i ny meningsmåling

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Make America Great Again-festen er allerede startet i Washington D.C, hvor Donald Trump i aften genindsættes som USA’s præsident.

På Christiansborg frygter politikerne derimod, om den tiltrædende præsident vil nævne Grønland i aftenens indsættelsestale.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Christiansborg holder vejret før Donald Trumps indsættelse

Alverdens øjne er i dag stift rettet mod Washington D.C, hvor Donald Trump om få timer indsættes som USA’s 47. præsident.

Man kan kun gisne om, hvad de næste fire år med Trump som klodens mægtigste mand vil byde på.

På Christiansborg er det den tiltrædende præsidents spæde minutter ved magten, som man i første omgang bekymrer sig over.

Det frygtes, at Trump vil bruge sin indsættelsestale til at slå sit ønske om amerikansk dominans over Grønland fast med syvtommersøm.

Som det næppe er gået manges næser forbi, har Trump i den grad bragt sit ønske om at overtage Grønland på banen igen.

Den tiltrædende præsident har sået tvivl om rigsfællesskabets grundlag og sågar truet med økonomisk såvel som militær tvang mod Danmark, hvis ikke den danske regering serverer ham Grønland på et sølvfad.

I en tre kvarter lang telefonsamtale med statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge veg Trump ikke en tomme fra sine hidtidige udmeldinger.

I et langt opslag på Facebook forsøgte statsminister Mette Frederiksen i eftermiddags at komme Trumps indsættelsestale i forkøbet:

»Uanset hvad han måtte sige i sin indtrædelsestale, så er det min forventning, at vi som europæere skal navigere i en ny virkelighed. Og at vi formentlig står over for et langvarigt forløb.«

Statsministeren understreger, at der er mange hensyn, der skal balanceres, i en »både uvant og heftig udenrigspolitisk situation«.

Internationale spilleregler, Kongerigets territorium, det grønlandske folks ret til selvbestemmelse og Danmarks alliance med USA, som »siden siden 2. Verdenskrig har været vores vigtigste allierede«.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, luftede i aftes sine bange anelser for Trumps tale.

Danmark står i den »alvorligste udenrigspolitiske krise« i »mange, mange generationer«, hvis Trump gentager de standpunkter om Grønland, han har luftet i løbet af de seneste uger, sagde Lars Løkke til TV 2.

Udenrigsministerens bemærkning faldt efter en debat om grønlandsk selvstændighed på TV 2 og KNR i aftes, hvor både grønlandske og danske politikere - heriblandt Lars Løkke - deltog.

I tv-debatten erkendte den grønlandske landsstyreformand, Múte B. Egede (IA), at Grønland »ikke kan blive helt selvstændig«.

Det skyldes - ifølge Egede - at der f.eks. stadig vil være økonomiske bånd mellem Grønland og Danmark, selv hvis Grønland forlader rigsfællesskabet.

Lars Løkke delte Egedes analyse. Udenrigsministeren tilføjede, at Danmark heller ikke har »selvstændighed i sin absolutte form«.

»Selvstændighed i den moderne verden er retten til at bestemme, hvem man vil være afhængig af«, lød det fra Lars Løkke.

2. Enhedslisten-afdeling nedlægger sig selv i protest

Krisen i Enhedslisten synes langt fra overstået.

Partiets lokalafdeling i Tønder meddeler i dag, at den nedlægger sig selv.

Det skyldes, at »Enhedslistens inderkreds omkring Pelle Dragsted« systematisk har forvandlet partiet »fra en græsrodsbaseret og mangfoldig venstrefløj inspireret af marxisme til et topstyret parti, der primært fokuserer på vælgertilslutning og god medieomtale«.

Det skriver Enhedslisten i Tønder i en pressemeddelelse, ifølge B.T.

Dragsted og co. har svigtet opgøret med den klima- og miljøsmadrende kapitalisme samt det »folkelige, socialistiske oprør mod de herskende tilstande,« mener tønderboerne som af samme årsager trækker stikket.

Det er kun lidt over en måned siden, at Enhedslistens top forsøgte at mane til ro i partiet ved et ekstraordinært landsmøde.

Her stemte partimedlemmerne bl.a. for at løsne Enhedslistens eksklusionsregler og at partifraktionen Rødt Venstre skulle stemples som partiskadelig.

Netop Rødt Venstre er kilde til meget af uroen i Enhedslisten grundet fraktionsmedlemmernes gentagne, offentlige modsigelser af Enhedslistens linje i krigen mellem Israel og Hamas.

I sidste uge tog Enhedslistens hovedbestyrelse det løsnede eksklusionsværktøj i brug og smed et medlem på porten for at udtale sig »partiskadeligt« til pressen.

Og det var denne eksklusion, der fik bægeret til at flyde over for Enhedslisten i Tønder, selvom de allerede havde besluttet at nedlægge lokalafdelingen i protest over vedtagelserne ved Enhedslistens ekstraordinære årsmøde.

Det siger lokalafdelingens nu fhv. kontaktperson, Baltser Andersen, til mig.

»Vi vil simpelthen ikke være i et parti, der arbejder på den måde,« siger Andersen på vegne af de nu 11 fhv. EL-medlemmer fra Tønder.

Rødt Venstre afholder i denne uge stormøde, hvor et nyt venstrefløjsparti kan være under opsejling.

»Og det skal de da være velkommen til,« siger Baltser Andersen, der selv har meldt sig under Kommunistisk Partis faner:

»Der er en klar linje. Kommunisterne har jo aldrig ændret politik, fordi vindene blæser på en anden måde.«

3. Regeringen høster hidtil værste måling

En ny uge betyder en ny politisk måling for Christiansborgs partier.

Og denne mandags måling må være tung læsning for regeringstoppen.

Var der folketingsvalg i morgen, ville kun 31,8 pct. af vælgerne sætte krydset ved de tre regeringspartier.

Det viser den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

19,1 pct. af vælgerne ville sætte kryds ved Socialdemokratiet, 9,2 pct. ved Venstre og kun 3,5 pct. ville stemme på Lars Løkkes Moderaterne.

Det er den laveste opbakning i SVM-regeringens levetid.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 høstede de tre regeringspartier 50,1 pct. af stemmerne.

I lyset af krisen mellem Danmark, Donald Trump og Grønland er regeringens lunkne måling »bemærkelsesværdig«, siger vores politiske redaktør, Thomas Funding.

»Som vi så under corona, søger vælgerne ofte mod, hvad de opfatter som en sikker havn - som regel den siddende regeringsleder - når de er utrygge.«

Funding siger, at »det er tydeligt, at regeringen forsøger at genopfinde dens eksistensberettigelse i, at de er en sikker hånd i utrygge tider«.

Så selvom det er for tidligt at »konkludere noget definitivt«, er det »interessant, at de seneste ugers uro ikke har været noget, der har fået folk til at søge mod regeringspartierne,« siger vores politiske redaktør.

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen