Lidegaard vil i regering og kan ikke komme uden om Støjberg: Én ting står i vejen for samarbejde

Godeftermiddag, kære læser

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Politisk overblik.

Det kan du kvit og frit skrive dig op til at modtage lige herunder.

Få politikere er i øjeblikket så ombejlede af verdens medier som Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede.

I nat dansk tid gav han et sjældent interview til Donald Trumps yndlingskanal.

Her forsøgte Egede at klargøre Grønlands stilling i den højspændte situation.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Grønlands landsstyreformand gæster Trumps yndlingskanal

USA’s tiltrædende præsident, Donald Trump, siges at være en særdeles arg fjernsynsseer.

Og blandt Trumps ubestridte yndlingskanaler er den konservative og kontroversielle tv-station Fox News.

Måske derfor gik Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, i nat dansk tid i æteren på netop Fox News med flere skarpe budskaber.

»Det er vigtigt at være helt tydelig,« lød det på engelsk fra Egede, før han slog fast:

»Grønland ønsker et stærkt partnerskab, men Grønland ønsker ikke at være en del af USA. Grønland ønsker heller ikke at være danskere – vi ønsker stærkt samarbejde med tætte naboer.«

Egede tilføjede, at »det grønlandske folk ønsker at være en del af den vestlige alliance, og vores mål er et øget samarbejde med vores stærke partnere såsom USA.«

Det er holdninger, som Egede ved flere lejligheder har ytret på hjemlige breddegrader i løbet af den eskalerende strid mellem Trump, Danmark og Grønland.

Men det fremstår uklart, om Trump er med på, at Grønland ikke agter at tilslutte sig USA.

I sin samtale med statsminister Mette Frederiksen (S) forleden sagde Donald Trump angiveligt meget klart, at det er hans opfattelse, at grønlænderne ikke kan lide Danmark, og at de ønsker at være en del af USA.

Det fortæller kilder, der sad med til gårsdagens orientering fra regeringstoppen i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Trumps støtter - heriblandt hans søn Donald Trump Jr. - har ligeledes turneret med samme påstand om grønlændernes amerikanske tilbøjeligheder i den seneste tid.

Den tiltrædende præsident har ikke kommenteret sin samtale med statsminister Mette Frederiksen, men delte kort efter en meningsmåling fra 2019 på sit sociale medie Truth Social, hvori det fremgår, at 68 pct. af grønlænderne ønsker selvstændighed fra Danmark.

Trumps opslag siger dog intet om, hvorvidt grønlænderne ønsker at blive amerikanere.

Hvis regeringstoppen holdt sig vågen i nat for at se Fox News, sov de givetvis roligt efter indslaget med Múte B. Egede.

Det vurderer vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl:

»Jeg tror, den danske regering er oprigtigt glad for, at Múte B. Egede sagde klart og tydeligt, at grønlænderne har et ønske om at øge sikkerheden i Arktis, og at Grønland tilhører den vestlige del af verden - hvilket jo indirekte er en afvisning af både Rusland og Kina.«

Men der er også risiko for, at Trump opfatter Egedes udmelding som udtryk for, at Grønland vil stå helt i egen ret.

»Og det er tvivlsomt, om amerikanerne vil tillade det,« siger Niels Th. Dahl.

2. Lidegaard danser rundt om regering med Danmarksdemokraterne

De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, har kastet alt ind på at få sit parti i regering efter næste valg.

»Hvorfor skulle vi sidde som støtteparti for en regering, vi ikke selv er medlem af,« sagde partilederen forleden i et interview med Berlingske.

I samme interview erklærer Lidegaard sig villig til at sidde til bords med snart Gud og hvermand.

Den radikale bannerfører udpeger kun to partier, som han ikke vil dele regeringskontor med: Dansk Folkeparti og Lars Boje Mathiesens spritnye Borgernes Parti.

I et nyt interview med Politiken kommer Martin Lidegaard nu snublende tæt på at skrive endnu et parti på sin forbudsliste.

For som avisen bemærker, forklarede Lidegaard tilbage i 2023 i et afsnit af Jyllands-Postens politiske podcast Under Gulvtæppet, at han ville få svært ved at dele magten med Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

Det skyldes Inger Støjbergs rigsretsdom for bevidst at have brudt loven i sin tid som udlændinge- og integrationsminister for Venstre.

»Jeg synes, det er svært, at når man er blevet dømt for noget, at man så nærmest bare siger, at man vil gøre det igen. Det synes jeg gør, at man har meget svært ved at se Inger Støjberg som minister for sig, før hun skifter holdning,« sagde Lidegaard i 2023 til mine kolleger.

I 2025 er Lidegaards tone en smule anderledes.

Om end den politiske leder erkender, at der er mange forskelle mellem hans parti og Danmarksdemokraterne, som vil give knas i et parlamentarisk samarbejde, fremhæver han over for Politiken, at de to partier har haft et »udmærket samarbejde«, især når det gælder land/by og uddannelse.

Hvis der på den anden side af næste valg er et blåt flertal, vil Lidegaard - ligesom han sagde til Berlingske - bringe sit parti i spil for at trække en eventuel regering mod midten.

Og et blåt flertal er svært at forestille sig uden Danmarksdemokraternes mandater, fremhæver Lidegaard i Politiken.

Men Støjbergs fraværende anger over sin rigsretsdom er stadig et benspænd for, at Lidegaard med ro i maven kan stå inde for hende som minister.

»Hvis man har begået en ulovlighed og ikke er i stand til at sige, at den vil man ikke begå igen, så kan man ikke være minister, mener jeg, med vores støtte,« svarer Lidegaard Politiken efter flere spørgsmål om Støjbergs samvittighedskvaler.

3. Støjberg vurderer Israel-Palæstina-konfliktens fremtid

Vi afslutter ugens sidste nyhedsbrev med mere Støjberg.

For mens Martin Lidegaard danser rundt om en fremtidig regering med Støjbergs Danmarksdemokraterne, er hun selv i disse dage i Israel.

På det sociale medie X skrev Støjberg forleden, at hun venter i spænding på våbenhvilen mellem Israel og Hamas, som tilsyneladende er på trapperne.

»Mit hjerte banker for israelernes ret til at leve i frihed, og jeg har været her tre gange i det seneste års tid, hvorfor jeg også har fulgt nogle af familierne tæt,« skrev Støjberg i sit opslag.

Våbenhvilen inddeles i tre faser.

I løbet af faserne skal Hamas løslade bevægelsens israelske gidsler. Israel skal løslade palæstinensiske fanger.

Trods Støjberg understreger, at en våbenhvile altid er positiv, sår hun både tvivl om den pågældende aftales holdbarhed og udsigterne til en tostatsløsning mellem israelerne og palæstinenserne.

»Jeg må ærligt sige, at det ser svært ud. Også helt principielt er det svært. Det vil være ønskværdigt, men det skal være sådan, at israelerne kan have sikkerhed for, at de er sikre i deres eget land,« siger Støjberg om en fremtidig palæstinensisk stat til Ritzau.

_

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen