Fortsæt til indhold
Politik

Messerschmidt har en radikal plan: Danmark kan få atomkraft inden for få år

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mener, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få atomkraft til Danmark. Han foreslår derfor, at Danmark overtager et nedlagt atomkraftværk i Nordtyskland. Klimaministeren mener, at han har kigget for dybt i julebowlen.

Det er ikke længere politisk selvmord at være for atomkraft. Partier på stribe har de senere år meldt sig som støtter af den tidligere så kontroversielle energikilde.

Men det tager tid at bygge et atomkraftværk. Op imod 20 år. Derfor har Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, udviklet en radikal plan for, hvordan det kan speedes op. Han har udset sig et helt bestemt atomkraftværk lidt syd for den danske grænse, som han vil have Danmark til at købe.