Fortsæt til indhold
Politik

DF's Ukraine-plan fremstilles som hele Danmarks holdning i russiske medier

I russiske medier fremstilles DF's Ukraine-plan nu som den danske regerings holdning. Ekspert siger, at medierne bruger planen som tegn på, at Rusland vinder krigen. LA mener, at mediernes dækning udstiller dumheden ved DF's plan.

Morten Messerschmidts (DF) opsigtsvækkende Ukraine-plan har mødt kras kritik fra danske politikere og ros fra russisk side.

Forleden beskrev det russiske statsmedie Tass, hvordan Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, ser lovende takter i planen.

Nu har historien spredt sig til flere russiske medier. Og nogle fremstiller Messerschmidts udskældte Ukraine-plan som officiel dansk politik.