Fortsæt til indhold
Politik

Politisk overblik: Regeringen får hadegave af vælgerne

Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Mette Frederiksen kommer med dyster analyse af verdens tilstand i landets medier. Enhedslisten slår sprækker før afgørende årsmøde i partiet og regeringen får hadegave af vælgerne i ny meningsmåling.

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan kvit og frit skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.

Mørke skyer samler sig over Europa.

Det er statsminister Mette Frederiksens (S) ildevarslende budskab i en række interviews, som fredag er på forsiden af flere af landets aviser.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

  1. Dagens vigtigste historie: Mette Frederiksen med dyster analyse af verdens tilstand
  2. Det bør du også vide: Enhedslisten slår sprækker før skæbnesvangert årsmøde
  3. Redaktionen holder øje med: Regeringen får hadegave af vælgerne kort før fødselsdag

1. Mette Frederiksen med dyster analyse af verdens tilstand

Mette Frederiksen ser Ruslands krig mod Ukraine som et frontalangreb på verdensordenen. Foto: REUTERS/Roman Baluk

I Jyllands-Posten, men også i Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Weekendavisen toner statsminister Mette Frederiksen (S) fredag frem med en dyster analyse af verdens tilstand.

Med krig i Ukraine, Mellemøsten i kaos og ringe udsigter til forbrødring, befinder vi os i en farligere periode end under Den Kolde Krig.

»Det her er varmere, end det er koldt,« siger statsministeren om klodens konfliktniveau i et længere interview med min kollega Jette Elbæk.

Europa trues i Mette Frederiksens øjne af en ond akse bestående af Rusland, Iran og Nordkorea.

Aksens lande er forskellige, men forenes af en »dybfølt afstandtagen« til Vesten, demokratiske værdier og internationale spilleregler.

»Man kan på ingen måde se dem isoleret. De arbejder meget tæt sammen,« både militært og teknologisk, siger statsministeren til min kollega.

Derfor skal Ruslands brutale krig mod Ukraine heller ikke ses som en isoleret konflikt, men et russisk frontalangreb på den vestlige verdensorden, mener statsministeren.

Af den årsag nærer Mette Frederiksen heller ikke håb for nogen forestående fredsaftale i krigen.

»Jeg tror ikke på dem. Jeg tror ikke på deres ord, og jeg tror ikke på deres underskrift,« siger hun om russerne.

Skulle en våbenhvile alligevel indfinde sig over slagmarken i Ukraine, vil dette ikke føre til fred i Europa, slår Mette Frederiksen fast.

Og det frygter hun, vores kontinent ikke har indset:

»I den verden, vi kigger ind i nu, kan man vinde, og man kan tabe. Hvis vi ikke har viljen til at vinde, kommer vi til at tabe.«

Men hvorfor er statsministeren netop nu taget på denne dystre medieturné?

»Først og fremmest, fordi hun ganske enkelt mener det,« siger vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl:

»Og fordi hun mærker, at andre i debatten begynder at blive slappe i koderne i Ukraine-spørgsmålet. Både Messerschmidts opfordring til våbenhvileforhandlinger i sidste uge, og den tredjedel af vælgerne, der er enige med ham.«

»Derudover har hun også brug for at forberede danskerne på, at der i det nye år venter tunge beslutninger om milliardstore, nye investeringer i Forsvaret.«

2. Enhedslisten slår sprækker før skæbnesvangert årsmøde

I weekenden løber Enhedslistens ekstraordinære årsmøde af stablen. Foto: Emil Agerskov

Det er først i morgen, at Enhedslistens (EL) ekstraordinære årsmøde løber af stablen.

Et årsmøde, som partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, har kaldt det »måske mest afgørende« i partiets historie.

Men forud for mødet synes det kriseramte parti allerede at slå sprækker. Det antydes i både Jyllands-Posten og Politiken.

Årsmødet er indkaldt pga. længere tids intern konflikt i EL, som hovedsageligt drejer sig om den interne partifraktion Rødt Venstre.

Medlemmer af Rødt Venstre har offentligt modsat sig EL’s linje ved bl.a. at nægte at kalde Hamas’ angreb på Israel i oktober 2023 for et terrorangreb.

Til årsmødet skal EL’s medlemmer bl.a. stemme om en vedtægtsændring, der vil gøre det lettere for partitoppen at ekskludere medlemmer.

Over for min kollega Emil Weis anklager flere medlemmer af Rødt Venstre nu Enhedslisten for at kuppe deres fraktion forud for mødet.

De mener, at EL’s lokalafdelinger har brugt ufine metoder, når disse i den seneste tid har skullet tage stilling til, hvem der skal have stemmeret til weekendens årsmøde - og altså får magt til at ændre partiets vedtægter.

»Vi har set en intens mobilisering i partiet, hvor der er mødt medlemmer op, som aktive i mange af landets partiafdelinger aldrig har set før. Det ligner et slags kup,« siger EL og Rødt Venstre-medlemmet Hanne Schmidt til min kollega.

EL’s hovedbestyrelsesmedlem, Finn Sørensen, afviser dog blankt over for min kollega, »at der skulle være tale om et kup.«

Kup eller ej stopper balladen om Rødt Venstre ikke her.

Ifølge Politiken skal der til årsmødet også stemmes om en udtalelse fra EL’s hovedbestyrelse, som entydigt skal slå fast, at partiet fordømmer terror og tager skarp afstand fra Rødt Venstre.

Men medlemmer af EL frygter, at denne udtalelse kan få partiet til at knække.

»Det er svært at se, hvordan vi kommer ud af det ekstraordinære årsmøde som ét helt parti. Fjendebilleder eskaleres, magt bruges og ønskes i øget grad,« skriver en gruppe partimedlemmer ifølge Politiken i EL’s årsmødehæfte.

Min kollega Emil Weis dækker EL’s ekstraordinære årsmøde fra i morgen.

Det vil jeg anbefale dig at følge med i på jp.dk.

3. Regeringen får hadegave af vælgerne kort før fødselsdag

SVM-regeringen fylder to år, men meningsmålingerne stiger ikke med alderen. Foto: Finn Frandsen

Før du går på weekend, skal du vide, hvad vi holder øje med på redaktionen.

I dag er det regeringens svindende vælgertilslutning.

Om to dage fylder SVM-regeringen to år, og i den anledning har vælgerne kvitteret med en hadegave.

I en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for DR og Altinget, svarer kun 32,7 pct. af de adspurgte, at de ville sætte krydset ved Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne, hvis der var valg i dag.

Ved folketingsvalget i 2022 fik disse partier 50,1 pct. af stemmerne.

Var der valg i dag, ville Moderaterne ifølge meningsmålingen kun få 3,5 pct. af stemmerne. Det er et fald på 5,8 procentpoint siden sidste valg.

Venstre ville få 9,6 pct., hvilket er et fald på 3,7 procentpoint ift. valget. Socialdemokratiet er med kun 19,6 pct. af stemmerne ved et valg i dag faldet med 7,9 procentpoint.

Trods vælgerflugten er Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, optimist.

Regeringen laver mange gode aftaler, og der er lang tid til næste valg, forklarer han DR.

Og meningsmålinger og næste valg »har ærligt talt ikke mit fokus lige nu,« hævder Rabjerg Madsen.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen