Lars Løkke åbner for samarbejde med terrorleder, men stiller først et afgørende krav

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan kvit og frit skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.

Et 40 år gammelt konsensus i dansk energipolitik skal brydes, hvis det står til Konservative.

For i Jyllands-Posten siger partileder Mona Juul nu »ja tak« til atomkraft i Danmark.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Konservative siger »ja tak« til atomkraft

I et interview med min kollega Martin Kaae erklærer Konservatives formand Mona Juul i dag, at partiet vil støtte brugen af atomkraft til energiproduktion i Danmark.

Folketinget forbød dansk atomkraft tilbage i 1985.

Men Mona Juul mener, at atomforbuddet holder »en teknologi ude, som kan spille en rolle i fremtidens energiforsyning.«

»Det synes jeg er ret fjollet,« siger den konservative formand, som vil åbne for, at atomkraft kan testes, opføres og til sidst kobles til det danske energinet.

Atomkraft har alle dage været en kontroversiel energikilde.

Min kollega Martin Kaae opstiller dilemmaet om atomkraft således

Trods Mona Juul og Konservative utvetydigt har placeret sig blandt fortalerne, forstår hun angsten for atomkraft.

»Vi er jo blevet tudet ørerne fulde med, hvor farlig kernekraften er,« siger hun. »Men teknologien har udviklet sig. Og vi bliver nødt til at sætte noget andet i stedet for fossile brændsler.«

Min kollega har spurgt den uafhængige ekspertgruppe Klimarådet, om Danmark er »nødt« til at bruge atomkraft, som Mona Juul hævder.

Nej, lyder svaret fra Klimarådet.

»Hvis man regner på baggrund af regeringens klimafremskrivning, vil Danmark omkring 2030 producere nogenlunde den grønne strøm fra vind og sol, vi får brug for. Derefter vil vi have overskud af grøn strøm,« siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Møllgaard erkender dog, at hans fremtidsskøn hviler på de tiltag, som sættes i søen nu.

Klimaminister Lars Aagaard (M) er heller ikke på samme side som Mona Juul.

Han er ikke klar til at sløjfe atomforbuddet fra 1985, men udelukker dog ikke, at »man en gang i fremtiden skal kigge på den særregel, vi har Danmark.«

Det skal ske i takt med, hvordan »teknologierne udvikler sig både i Danmark og på europæisk plan,« siger klimaministeren.

Min kollega Martin Kaae har et interview med klimaministeren om atomkraft på vej. Det udkommer om få timer, og dækningen fortsætter de kommende dage.

2. Enhedslisten i mail-bommert forud for afgørende partimøde

Få dage før hvad Enhedslistens (EL) politiske ordfører, Pelle Dragsted, har kaldt det måske »mest afgørende årsmøde« i sit partis historie, er EL’s interne konflikter atter blevet hængt til offentlig skue.

Ved en fejl har partiets pressechef, Jakob Legarth Sandorff, nemlig videresendt en intern mail til Ekstra Bladet.

I mailen, som også blev sendt til Pelle Dragsted og folketingsmedlem Peder Hvelplund, skriver pressechefen om muligheden for eksklusioner efter weekendens årsmøde og omtaler også »tosser« i forbindelse med konflikten i partiet.

EL har indkaldt til det ekstraordinære årsmøde pga. længere tids intern konflikt i partiet, som hovedsageligt drejer sig om den interne partifraktion Rødt Venstre.

Medlemmer af Rødt Venstre har offentligt modsat sig EL’s linje ved bl.a. at nægte at kalde Hamas’ angreb på Israel i oktober 2023 for et terrorangreb.

Til årsmødet skal EL’s medlemmer bl.a. stemme om en vedtægtsændring, der vil gøre det lettere for partitoppen at eksludere medlemmer.

Hvis du gerne vil være klogere på baggrunden for konflikten i Enhedslisten, kan jeg varmt anbefale en ny artikel om partiets historie af min kollega Emil Weis.

Han har talt med en række kilder i Enhedslisten og kan genfortælle historien om, hvordan Enhedslistens nye strategi- og moderniseringsproces blev undfanget i en lejlighed på Nørrebro for 15 år siden.

Du kan læse artiklen lige her.

3. Lars Løkke åbner for samarbejde med terrorgruppe

Inden jeg slipper dig, skal du vide, hvad vi holder øje med på redaktionen.

I dag er det, hvordan udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) så småt er begyndt at antyde, hvordan Danmark vil forholde sig til Syriens nye magthavere, som i sidste weekend kastede diktatoren Bashar al-Assad fra magten efter 13 års brutal borgerkrig.

Over for DR kalder Lars Løkke situationen enormt kompleks.

For Syriens sejrende oprørsgrupper ledes nemlig af den militante, islamistiske organisation Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som af både FN, USA og andre vestlige regeringer anses som en terrorgruppe.

Organisationen udspringer af terrorgruppen al-Qaeda og den i dag afdøde leder af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, havde også en finger med i oprettelsen af HTS.

HTS brød med al-Qaeda i 2016 og ledes nu af 42-årige Abu Mohammed al-Jolani, som har en fortid i både al-Qaeda og Islamisk Stat samt en dusør på 10 mio. dollars på sit hoved.

Dusøren er udlovet af USA’s udenrigsministerium, der betragter Syriens nu mest magtfulde mand som en »global terrorist«.

Jolani har dog gjort sit for at renskure sit blakkede omdømme.

Han har bl.a. skiftet jihadist-uniformen ud med grønne militæroveralls, trimmet skægget, taget afstand fra sin ungdoms holdninger og erklæret, at han vil beskytte Syriens mange religiøse mindretal.

Alt dette må man anerkende, siger Lars Løkke til DR.

Det giver udenrigsministeren håb, og derfor er det vigtigt, at »vi sender nogle signaler« om samarbejde til Jolani, siger Løkke til DR.

Men Løkke fastholder, at »vi skal se manden, før vi tager hatten af for ham.«

Ifølge det tyske medie DW News har EU ikke haft nogen kontakt med HTS.

Unionen vil se tiden an og evaluere, hvordan de terrorlistede islamister forvalter deres nyvundne magtposition.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen