I DF talte han for stram udlændingepolitik og EU-kritik: Men nu vil han i Folketinget for Moderaterne

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan kvit og frit skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.

Som Dansk Folkepartis næstformand revsede René Christensen Danmarksdemokraterne for at være for blødsødne, når det gjaldt indvandring og EU.

Men nu stiller han op til Folketinget for Moderaterne.

Hvordan tager man det spring?

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Tidligere DF-næstformand stiller op til Folketinget for Moderaterne

Dansk Folkepartis tidligere næstformand, René Christensen, stiller nu op for Moderaterne til næste folketingsvalg.

Han ser Moderaterne som »en konstruktiv og pragmatisk kraft i dansk politik,« der arbejder for »løsninger, der rækker ud over blokpolitik og sikrer reelle resultater,« oplyser Moderaterne i en pressemeddelelse.

Christensen, der sidder i byrådet i Guldborgsund Kommune, tog springet til Moderaterne tilbage i februar.

Han har tidligere siddet i Folketinget for DF i næsten 15 år. Da han ikke blev valgt ind ved valget i 2022, fungerede han i et stykke tid som konsulent og næstformand for partiet.

Det er kun lidt over to år siden, at René Christensen slog fast, at han »aldrig« kunne »finde på at skifte parti.«

»For mig handler det – undskyld jeg siger det – også om ordentlighed,« lød Christensens forklaring om sin partiloyalitet i et interview med webmediet ditOverblik.

Christensen gav interviewet i juli 2022, hvor flere DF-profiler forlod partiet i til fordel for Inger Støjbergs dengang nystiftede Danmarksdemokraterne.

Christensen forklarer videre i interviewet, at det var DF’s stramme udlændingepolitik, som i sin tid dragede ham til partiet, og at DF i 2022 stadig var »den vigtigste garant« for netop en stram udlændingepolitik.

Andre partier taler dunder, men sætter ikke handling bag deres ord på dette politikområde, sagde Christensen dengang til webmediet.

I samme interview kritiserer Christensen Støjbergs Danmarksdemokraterne for hverken at ville udfordre eller melde Danmark ud af internationale konventioner.

I øvrigt var Danmarksdemokraterne også alt for EU-begejstrede, mente Christensen.

Jeg ringede til René Christensen for at finde ud af, hvordan disse synspunkter stemmer overens med politikken i det parti, som han nu vil i Folketinget for.

For på både udlændingeområdet og i EU-politikken må Moderaterne siges at være blødere end Danmarksdemokraterne og i hvert fald Dansk Folkeparti.

René Christensen siger til mig, at han synes, man skal passe på med at gøre politik til et spørgsmål om »stram og slap.«

Han fremhæver, at der er udlændinge i Danmark, som ikke skal være i landet, men understreger også, at udenlandsk arbejdskraft i hans øjne er en uundværlig ressource for landet.

Jeg spørger René Christensen om han kan forstå, hvis man finder det utroværdigt, at han er skiftet fra Dansk Folkeparti til Moderaterne.

DF bruger udtryk som »halalhippier«, imens Moderaterne forbyder koranafbrændinger. DF er modstandere af EU, Moderaterne store tilhængere.

Nej, »ikke hvis man kender mig,« svarer Christensen og understreger, at han aldrig har været fortalter for at melde sig ud af EU, men at man jo også skal være »partisoldat.«

»Man finder aldrig et parti, hvor man er 100 pct. enig - det er jeg heller ikke i alt hos Moderaterne - men man må finde det sted, hvor der er flest fællesnævnere. Og det har jeg fundet hos Moderaterne.«

2. Lars Findsen må søge erstatning for sexbriefing af toppolitikere

I dag blev der føjet endnu et kapitel til FE-sagen, som handler om læk af statshemmeligheder.

Den fhv. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, fik Retten i Lyngbys ord for, at han må forsøge at afkræve erstatning fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) for at have røbet detaljer om hans sexliv.

Det skete angiveligt, da PET-chef Finn Borch Andersen i februar 2022 gav en række briefinger til flere toppolitikere og højtstående embedsmænd.

I briefingerne udlagde Borch Andersen angiveligt intime detaljer om Lars Findens seksuelle præferencer.

Imens briefingerne fandt sted, var Lars Findsen sigtet for at have lækket højt klassificerede oplysninger efter en særlig paragraf i straffeloven, der kunne udløse op til 12 års fængsel.

Anklagemyndigheden droppede sagen mod Findsen, efter Højesteret afviste at lade den foregå bag lukkede døre.

Ifølge Findsen stammede detaljerne om hans sexliv fra PET’s totalovervågning af ham, som foregik over en længere periode.

Sexdetaljerne er en del af en større sag om krænkelse af privatliv og ære, som Lars Findsen i øjeblikket kører mod PET og Justitsministeriet.

Findsen kræver en tortgodtgørelse på 50.000 kr.

3. Kulturministeren kritiserer Fifa for muligt VM i Saudi-Arabien

Før jeg slipper dig, skal du vide, hvad vi holder øje med på redaktionen.

I dag er det, hvordan kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) bliver ved med at skrue op sin kritik af det internationale fodboldforbund Fifa.

Kulturministeren er kritisk over for det forløb, som efter alt at dømme ender med, at oliediktaturet Saudi-Arabien på torsdag tildeles værtskabet for VM i fodbold i 2034 af Fifa.

I et interview med Politiken har Engel-Schmidt senest sagt, at valget af Saudi-Arabien har været »omspundet af en syg tåge af uigennemsigtighed.«

»Det er mit indtryk, at Fifa har designet processen således, at det har været rigtig svært for andre lande at komme med realistiske bud«, siger kulturministeren til avisen, hvori han også understreger, hvor kritisk han var over valget af Qatar som VM-vært i 2022.

Men trods sin harmdirrende kritik disker Jakob Engel-Schmidt ikke op med konkrete bud på, hvordan Danmark skal forholde sig til et VM i Saudi-Arabien, som kulturministeren har kaldt »helt håbløst«.

Jakob Engel-Schmidt har tidligere afvist at ville boykotte et VM i Saudi Arabien, hvis han vel at mærke er kulturminister på det tidspunkt.

»Jeg går ind for, at vi holder fanen højt, viser os fra vores bedste side, og at vi markerer vores demokrati. Vi skal markere respekten for minoriteter, pressefrihed og menneskerettigheder,« sagde han sidste år til mediet bold.dk.

Jyllands-Posten har rettet henvendelse til ministeren for at spørge ham om, hvad han konkret vil gøre, hvis Saudi-Arabien tildeles værtskabet, og om han vil sætte handling bag sine hårde ord om Fifa og Saudi-Arabien.

Det har ministeren ikke haft tid til at svare på inden dette nyhedsbrevs deadline.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen